Livet på Jorden opstod ikke som det står i lærebøgerne
Det var ikke ilt, der fik de første flercellede organismer til at myldre frem i havet for flere hundrede millioner år siden, viser ny forskning fra Københavns Universitet. Resultatet punkterer en 70 år gammel antagelse om, hvad der fik dyrelivet på Jorden til at eksplodere.

For mellem 685 og 800 millioner år siden begyndte flercellet liv at dukke op overalt i Jordens have i det, der kaldes Avalon eksplosionen, frontløberen til den Kambriske eksplosion. Havsvampe og andre mærkelige flercellede organismer afløste på den tid små encellede amøber, alger og bakterier, som indtil da havde haft kloden for sig selv i mere end to milliarder år.
Indtil nu har man troet, at en stigning i mængden af ilt på Jorden var det, der udløste fødslen af de mere avancerede organismer i havene. Men det modbevises nu af forskere fra Københavns Universitet, i samarbejde med bland andet Woods Hole oceanografiske Institut, Syddansk Universitet og Lunds Universitet i et nyt studie.
Ved at undersøge det kemiske indhold i ældgamle stenprøver fra en bjergkæde i Oman har forskerne været i stand til at ”måle” ilten i verdenshavene på den tid, hvor de flercellede organismer piblede frem. Og resultatet viser, at iltniveauet på Jorden ikke steg – snarere tværtimod. Det forblev fem til ti gange lavere end i dag, hvilket svarer til ilten i omkring to gange Mount Everests højde.
”Vores målinger giver et godt gennemsnitligt billede af, hvordan iltniveauet har været i verdenshavene på den tid, og vi kan se, at der ikke var en kæmpe stigning i mængden af ilt, da det mere avancerede dyreliv begyndte at udvikle sig og dominere Jorden. Faktisk var der nærmere et lille fald,” siger lektor Christian J. Bjerrum, der de sidste 20 år har beskæftiget sig med kvantificering af forholdene omkring livets opståen.
Ændrer vores forståelse af livets opståen
Det nye resultat gør op med en 70 år lang forskningshistorie, der fortæller, at et højt indhold af ilt var afgørende for at mere avanceret liv kunne udvikle sig.
”At vi nu med ret stor sikkerhed ved, at ilten ikke var styrende for livets udvikling på Jorden, giver os en helt ny fortælling om, hvordan liv opstår og hvilke faktorer, der var styrende for den succes,” siger forskeren og tilføjer:
”Helt konkret betyder det, at vi skal gentænke en masse ting, som vi troede var barnelærdom og lærebøger skal revideres og skrives om.”
Men der er stadig meget forskerne ikke ved og kontroverser hersker fortsat. Derfor håber han, at det nye resultat kan få andre forskere verden over til at se deres tidligere resultater og data i et fornyet lys.
”Der er mange forskningssektioner rundt i verden, blandt andet i USA og Kina, som har forsket meget i det her emne, hvis tidligere resultater kan kaste vigtige nye detaljer af sig, hvis de fortolkes ud fra, at ilten ikke var styrende for livets udvikling,” siger forskeren.
Fravær af ilt kan have gavnet udviklingen
Men hvad udløste så den eksplosion af liv, som Jorden gennemgik på den tid, når det ikke var ekstra ilt? Måske det stik modsatte, lyder det fra forskeren:
”Det er interessant, at den store eksplosion i de flercellede organismer sker på et tidspunkt med et lavt iltindhold i atmosfæren og verdenshavene. Det peger på, at organismerne har nydt godt af et lavere iltniveau og har kunnet udvikle sig i ro og mag, da vandkemien naturligt værnede om deres stamceller,” siger Christian J. Bjerrum.
Ifølge forskeren er samme fænomen studeret inden for cancerforskning i stamceller hos mennesker og dyr. Her kan kollegaerne på Lunds Universitet se, at et lavt iltniveau er afgørende for, at cellerne holdes i kontrol, indtil organismen beslutter, at cellen skal videreudvikles til eksempelvis en muskelcelle.
”Vi ved, at dyr og mennesker skal kunne styre en lav koncentration af ilt for at holde styr på deres stamceller, så de kan udvikle sig langsomt og bæredygtigt. Er der for meget ilt, vil cellerne udvikle sig og i værste fald mutere helt vildt og gå til grunde. Det er slet ikke utænkeligt, at den mekanisme har gjort sig gældende dengang,” slutter Christian J. Bjerrum.
Fakta:
I det nye studie har forskerne analyseret stenprøver fra bl.a. en bjergkæde i det nordlige Oman kaldet Oman Mountains, som, dengang dyrelivet eksploderede, befandt sig på havbunden, men i dag er langt over havets overflade.
Forskerne har fået bekræftet deres resultat i fossiler fra tre forskellige bjergkæder rundt om i verden; Oman Mountains (Oman), Mackenzie Mountains (NW Canada) samt Yangtze regionen i Kina.
Over tid vaskes ler og sand fra landjorden ud i havet, hvor det lægger sig i lag på havbunden. Ved at gå ned gennem disse lag og undersøge deres kemiske sammensætning kan forskerne danne sig et billede af, hvordan havkemien så ud på et bestemt tidspunkt.
Analyserne er lavet ved hjælp af isotoper fra Thallium og Uran fundet i bjergene, som forskerne har kunne trække data ud af og derved beregne det oprindelige iltniveauet mange hundrede millioner år tilbage i tiden.
Kontakter
Christian J. Bjerrum
lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Telefon: +45 35 32 24 05
mail: cjb@ign.ku.dk
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
Mobil: + 45 93 56 58 97
Mail: msj@science.ku.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
H.M. Dronning Mary besøger Københavns Universitet28.8.2025 16:27:40 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. september klokken 12.30 besøger H.M. Dronning Mary Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet efter invitation fra fakultetet og Dronning Marys Center. Formålet med besøget er bl.a. en drøftelse af, hvordan Det Samfundsvidenskabelige Fakultet gennem forskning, uddannelse og samarbejde med aktører i praksis bidrager til at fremme velfærdsinnovation på tværs af samfundssektorer.
Denmark Can Now Produce World-Class Chips21.8.2025 14:16:54 CEST | Press release
For the first time, Denmark is establishing production of microchip wafers at the leading standard. This makes Denmark a global player in chip production. The new “wafer factory,” which will be part of the University of Copenhagen, also gives a major advantage to Danish quantum researchers.
Nu kan Danmark producere chips i verdensklasse21.8.2025 13:56:05 CEST | Pressemeddelelse
For første gang etablerer Danmark produktion af mikrochip-wafers af den førende standard. Dermed bliver Danmark en global spiller i chipproduktionen. Den nye ”waferfabrik”, som bliver en del af Københavns Universitet, giver samtidig danske kvanteforskere en stor fordel.
Slædehundes DNA afslører skjult kapitel i Grønlands historie21.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inuit ankom flere hundrede år tidligere til Grønland end hidtil antaget. Det viser en kortlægning af slædehundes gener, som forskere på blandt andet Københavns Universitet står bag.
Intergalactic experiment: Researchers hunt for mysterious dark matter particle with clever new trick15.8.2025 11:01:00 CEST | Press release
Physicists from the University of Copenhagen have begun using the gigantic magnetic fields of galaxy clusters to observe distant black holes in their search for an elusive particle that has stumped scientists for decades.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum