Livet i havene kan genopbygges på 30 år, hvis vi tager os sammen
Livet i oceanerne er påfaldende modstandsdygtigt. Efter et århundrede, hvor overfiskeri, forurening, ødelæggelse af kysterne og klimaændringer har gjort voldsomme indhug i havenes dyre- og planteliv, kan de marine økosystemer stadig nå at vende tilbage til fordums mangfoldighed. Eller i hvert fald tæt på.
Det vil kræve en global indsats. Men vi har værktøjerne til det.
Det konkluderer en gruppe fremtrædende havforskere fra 16 universiteter i 10 lande nu i en review-artikel i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature. Gruppen ledes af professor Carlos M. Duarte, der er ansat på både Aarhus Universitet og King Abdullah University of Science and Technology (KAUST) i Saudiarabien.
Fakta: En review-artikel er et overblik over og analyse af den forskning, som er publiceret inden for et forskningsfelt – altså populært sagt en status over, hvad videnskaben i skrivende stund ved om et givent emne.
Indsatser virker
Havforskerne har i dette review gennemtrawlet hundredvis af videnskabelige artikler om, hvordan forskellige indsatser med f.eks. fredning og miljøbeskyttelse har virket.
Og de ser en klar tendens: Mange af dem virker.
Nogle steder har indsatserne bremset den hastighed, som dyr og planter forsvinder med, og endda vendt udviklingen. For nogle arter er der ligefrem sket en spektakulær forbedring: antallet af pukkelhvaler er f.eks. steget fra få hundrede i 1968 til over 40.000 i dag. Bestanden af nordlig søelefant er steget fra 20 ynglende individer i 1880 til nu over 200.000. Havodderne i det vestlige Canada tælles nu i tusinder, hvor de i 1980 taltes i snese. Og i Østersøen stiger bestanden af gråsæler.
Hvalerne er fredet, det globale fiskeri bliver langsomt mere bæredygtigt, ødelæggelsen af levesteder som havgræs-enge og mangrover er næsten ophørt, og habitater genopstår.
Med andre ord: Hvis vi holder op med at dræbe livet i havet og i stedet beskytter det, så kan det komme tilbage.
Vi har et valg
”Vi er nu på et tidspunkt, hvor vi kan vælge, om vi vil efterlade et modstandsdygtigt og dynamisk hav eller et uopretteligt skadet hav til de kommende generationer,” siger Carlos M. Duarte, og fortsætter:
”Vores studie dokumenterer, at marine populationer, levesteder og økosystemer er blevet gendannet i kølvandet på hidtidige bevaringsindsatser. På den baggrund kan vi nu anvise, hvordan man globalt kan opskalere de dokumenterede løsninger.”
Forskerne identificerer ni komponenter, som er afgørende for genopbygning af livet i havet: Saltmarske, mangrover, søgræs, korallrev, tang, østersrev, fiskeri, megafauna og dybhavet.
og en køreplan
Og deres køreplan omfatter beskyttelse af arter, intelligent fiskeri, fredning af havområder, gendannelse af levesteder, mindre forurening og ikke mindst at forebygge klimaændringer.
Klimaændringerne er en særlig stor udfordring, fordi den globale opvarmning øger havvandstanden og forsurer havene. Udviklingen har allerede skadet tropiske koralrev så meget, at de kun delvist kan bringes til live igen.
”Vi kan kun genoprette livet i oceanerne, hvis vi reducerer de globale udledninger af drivhusgasser så meget, at vi overholder de mest ambitiøse mål i Parisaftalen – altså holder den globale temperaturstigning under 1,5°C. Ellers risikerer vi at spilde vore kræfter,” siger Carlos M. Duarte.
Kontakter
Professor Carlos M. Duarte
Red Sea Research Center (RSRC)
King Abdullah University of Science and Technology (KAUST)
Saudiarabien
Mobil: +966 (0) 542510757
Mail: carlos.duarte@kaust.edu.sa
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjernen Epsilon Indi skælver ganske svagt - vi er et skridt nærmere på at forstå de stjerner, som ligner Solen27.3.2024 16:29:52 CET | Pressemeddelelse
En række Aarhus-forskere er dybt involverede den nye opdagelse.
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum