Liverpools monster-comeback gav Danske Spils kunder 1,1 millioner kroner
4.5.2022 12:20:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse

Mange så måbende til, da Liverpool i går aftes fuldførte et historisk comeback og vendte 0-2 til 3-2. Også hos danskernes spiludbyder, Danske Spil, faldt underkæben et godt stykke sydpå under de 12 vanvittige minutter, som comebacket tog. Herefter skulle man til lommerne og udbetale intet mindre end 1,1 mio. kr. til de glade vinderkunder.
”Vi sad og troede nærmest ikke vores egne øjne. Det var et helt vildt comeback, som nærmest ikke kunne forudses. Undtagen af de kunder, der rent faktisk forudsagde det”, siger en grinende Mathias Reimer Larsen, der er oddssætter hos Danske Spil.
Odds lå over 20,00 under kampen
Undervejs i kampen var oddsene på en Liverpool-sejr høje, og det lurede mange snarrådige spillere. Da Villareal var foran med to, lå oddsene på en sejr til de rødblusede på 14,00 – 25,00. Mere end 5.000 kunder spillede på en Liverpool-sejr under kampen, og det kunne altså mærkes i Danske Spils kasseapparat, hvor hele 1,1 millioner kroner denne aften altså gik tilbage til kunderne.
”I det her tilfælde må vi, der kalder os eksperter, dukke nakken og indrømme, at kunderne var klogere end os. Der var rigtig mange kunder, der stadig troede på Liverpool, selvom de var nede i sækken, og det gav pote for dem. Det gør lidt ondt på stoltheden her hos os, men mest af alt er vi rigtig glade for, at så mange har haft interesse for kampen, og har fået en flot gevinst med hjem,” siger Mathias Reimer Larsen.
59 kunder havde desuden spillet 3-2 til Liverpool inden kampstart til henholdsvis odds 20,00 og 21,00.
Billeder
Information om Danske Spil A/S
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
Vinder i Keno og opretter ’festfond’ for familien9.9.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Bryllupper, sølvbryllup, rund fødselsdag og en konfirmation – en kvinde fra Roskilde vinder 1,1 million i Danske Spils talspil, Keno, og øremærker straks penge til familiens fester de næste mange år.
Fik million fra Klasselotteriet i bryllupsgave7.9.2026 10:34:50 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Viborg kan se tilbage på en vanvittig uge, hvor ALT flaskede sig: ”Jeg vil næsten skamme mig, hvis jeg får mere held!”
Dansker napper førstepræmiepuljen: Vinder 12 millioner skattefrie kroner6.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Én heldig dansker ramte alle syv rigtige ved lørdagens trækning i Lotto og kan nu se frem til 12 millioner skattefrie kroner. Trækningen finder yderligere to millionærer – se hvor i landet her.
Vinder million i Lotto – så er der bedre råd til amerikanerbilen5.9.2026 09:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Mand fra Egedal Kommune vinder i Lotto og køber straks en elbil til hverdagsbrug: Så føler han, at han bedre kan tillade sig at køre rundt i amerikanerbilen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

