LivaRehab

LivaRehab vil forebygge gråzoneprostitution

Del

Et to årigt metodeudviklingsprojekt vil forebygge gråzoneprostitution og udsathed blandt udsatte børn og unge, der bor på opholdssteder på Sydsjælland. VELUX FONDEN har støttet projektet med 4 millioner kroner.

LivaRehab hjælper mennesker, der har haft en hård tilværelse på grund af prostitution, vold og seksuelle overgreb. i de seneste år har centeret også arbejdet med forbyggelse af gråzoneprostitution blandt udsatte unge på baggrund af talrige eksempler på at det vil føre til prostitution og yderligere udsathed.

Direktør Flora Ghosh fra LivaRehab fortæller:

 ”I 2014 spurgte vi landets opholdssteder til deres viden om forebyggelse af gråzoneprostitution blandt anbragte børn og unge. Undersøgelsen viste, at et stort flertal af det pædagogiske personale efterspørger både viden og redskaber til at forebygge gråzoneprostitution for dermed at undgå at de bliver yderligere udsatte.”

”Derfor er vi glade for, at VELUX FONDEN har bevilliget os støtte til at forebygge problemet på omkring 50 opholdssteder og døgninstitutioner på Sydsjælland”, siger hun og fortsætter:

” Vi er taknemlige, fordi projektet vil arbejde på at begrænse og forbygge de negative konsekvenser af gråzoneprostitution, så udsatte børn og unge ikke ender i prostitution og yderligere udsathed i deres voksenliv.”  

Direktør, Ane Hendriksen, VELUX FONDEN, siger:

”Det er VELUX FONDENs håb, at vi med dette projekt kan imødekomme det ønske om pædagogiske metoder og værktøjer, der efterspørges blandt medarbejdere på landets døgninstitutioner og opholdssteder i forhold til at forebygge gråzoneprostitution og udsathed blandt unge”.

Yderligere information:

Flora Ghosh kan kontaktes på telefon: 5371 6100

Fakta om LivaRehab

LivaRehab blev etableret i 2011 og har til formål at skabe et helhedsorienteret og tværfagligt behandlingstilbud til mennesker, med skadevikninger fra prostitution, vold eller seksuelt misbrug.

LivaRehab hjælper årligt mere end 130 kvinder, mænd og transpersoner med prostitutionsskader videre i deres liv.

 

Nøgleord

Information om LivaRehab

LivaRehab
LivaRehab
Dronningensvej 4
2000 Frederiksberg

53 71 61 00http://www.livarehab.dk

Følg pressemeddelelser fra LivaRehab

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra LivaRehab

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum