LivaRehab

LivaRehab åbner nyt krisecenter

Del
Til september udvider LivaRehab aktiviteterne og etablerer et krisecenter på Amager. Under navnet LivaShelter vil det fremover fungere som et midlertidigt botilbud for voldsramte kvinder.

Det nye krisecenter, LivaShelter, åbner i september 2018, og bliver det første krisecenter på Amager. Det er plads til 20 kvinder og 8 børn. Det falder på et tørt sted i en tid, hvor mere end halvdelen af voldsramte kvinder går forgæves efter hjælp på et krisecenter.

Vold mod kvinder i nære relationer desværre en realitet.  De officielle tal siger, at 33.000 kvinder årligt udsættes for partnervold, men vi ved, at mørketallet er langt højere. Vold og overgreb giver skader langt ind i sjælen både på kvinder og børn, og problemet har en massiv psykosocial slagside.

”Det findes ikke noget værre end at sidde med en voldsramt kvinde, der akut har brug for hjælp, og så ringe forgæves til det ene krisecenter efter det andet. I dag beder rigtig mange voldsramte kvinder desværre forgæves efter hjælp på et krisecenter. Vi har længe påpeget problemet med de manglende pladser, og nu kan vi også handle,” forklarer Flora Ghosh, direktør for LivaRehab, og tilføjer:

”LivaShelter er blevet muligt takket være en generøs donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde. Uden denne donation og den tilhørende rådgivning og opbakning kunne vi aldrig have søsæt et så ambitiøst projekt. Vi er meget taknemlig for den tillid, fonden har vist os.”

Med krisecentret får LivaRehab mulighed for at yde en ekstra indsats for sårbare grupper. Opgaven er nu på bedst mulig måde og i overensstemmelse med organisationens formål at udnytte denne donation til gavn for voldsramte kvinder med behov for et midlertidigt botilbud.

For Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde har det væsentlig betydning, at voldsramte kvinder får et midlertidigt ophold i sikkerhed og tryghed, samt kvalificeret hjælp i form af støtte og rådgivning.

Etableringen af LivaShelter giver denne mulighed og derved hjælp til en tilværelse, hvor de kan føle sig sikre og trygge.

Fondens formål med denne donation er at gøre en forskel for dem, som har brug for hjælp, samt ikke mindst for dem, som både kan og vil hjælpe voldsramte til en bedre tilværelse.

LivaRehab

LivaRehab er etableret af LIVa- Forening mod skadevirkninger af prostitution. LivaRehab rehabiliterer mennesker med prostitutionsskader, incestoverlevere, mennesker der er gået i stå på grund af seksuelle overgreb, kønsrelateret vold og undertrykkelse, og som har komplekse sammensatte psykosociale udfordringer, der gør, at de er langt uden for arbejdsmarkedet.

Vores formål er at tilbyde et tværfagligt behandlings- og rehabiliteringstilbud til udsatte mennesker, så de kan komme videre med værdighed.

Det første center blev etableret i 2011 på Frederiksberg og det andet center, LivaRehab Sydsjælland, blev etableret i 2016. LivaShelter åbnes i september 2018. 

Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde

Annie & Otto Johs. Detlefs’ Fonde er en række fonde stiftet af ægteparret Annie og Otto Johannes Detlefs. Formålene, der støttes, er almennyttige, særligt indenfor kunst og kultur. Fondene har bl.a. finansieret Arkens tilbygning, Den Afrikanske Savanne, herunder Næsehornsstald, flodhestehus samt Porten til Savannen i Zoologisk Have. Ny forhave og trappe til Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater, udvidelse af keramikmuseet CLAY m.m.

Fondene modtager ikke ansøgninger men vælger selv bidragmodtagere.

Nøgleord

Kontakter

Links

Information om LivaRehab

LivaRehab
LivaRehab

2300 København S

53 71 61 00http://www.livarehab.dk

Følg pressemeddelelser fra LivaRehab

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LivaRehab

Reorganisering af LIVa's ledelsesstruktur15.1.2020 22:10:01 CET | Pressemeddelelse

Den 7. januar vedtog LIVa's medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling at vælge en helt ny bestyrelse med advokat Christian Dahlager som ny forperson for bestyrelsen. Det skete efter samarbejdsvanskeligheder mellem den nu tidligere bestyrelse og direktionen, som blev afskediget ultimo 2019. Den nye bestyrelse har nu gennemgået forløbet op til, at den tidligere bestyrelse opsagde direktionen og kan ikke finde sagligt grundlag for afskedigelsen af direktionen. Forperson for LIVa, Christian Dahlager udtaler: –Det, der er angivet i opsigelserne, som begrundelse for at bringe ansættelserne til ophør, kan vi ikke finde grundlag for på baggrund af det materiale, vi har gennemgået. Vi er dog på ingen måder blinde for, at der har været udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet i LIVa. Som bestyrelse ser vi det som vores vigtigste opgave, at LIVa er et godt sted for både brugere og medarbejdere. Bestyrelsen har valgt at reorganisere ledelsesstrukturen. Det skyldes også, at LIVa har været ig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye