Hjørring Kommune

Lions Club Vendia skabte glæde blandt borgerne ved Nordjyllands Beskyttede Værksteder

Del
Lions Club Vendia donerede den 5/11 en flot ny 2-sædet cykel til Nordjyllands Beskyttede Værksteder.

Den flotte nye cykel blev modtaget mandag den 5. november ved Nordjyllands Beskyttede Værksteder. Modtagelsen blev fejret med taler og lidt godt til ganen – og NBV er allerede så begejstret for den nye cykel, at de straks er gået i gang med at samle ind til en mere.

Aktiv/IT gruppen ved Nordjyllands Beskyttede Værksteder (NBV) var i foråret med til Naturfredningsforeningens affaldsindsamling, hvor de hørte, at man kunne samle aviser og veksle dem til penge. NBV mener, at det er vigtigt at komme ud i frisk luft hver dag og få gode oplevelser. Der ud over er motion vigtigt for livskvaliteten og den fysiske og psykiske sundhed, så de besluttede sig for at slå to fluer med ét smæk!

Til turene ud af huset gjorde NBV brug af deres gamle 2-sædede cykel, som var meget tæt på at være slidt op efter mange kørte kilometer på kommunens veje. Derfor skulle de indsamlede penge gå til en ny cykel. Foruden de aviser som NBV selv samlede kom også pårørende, forældre og andre borgere og fyldte værkstedets to containere op.

Lions Club Vendia havde hørt om NBVs projekt ”ny cykel”, men mente, at det ville tage for lang tid at samle aviser nok ind til at få råd. Derfor besluttede de sig for at forære værkstedet den nye cykel, så borgerne ved NBV kunne få indfriet deres ønske om en ny cykel. Cyklen blev modtaget med stor taknemmelighed af borgere og personale fra Aktiv/IT gruppen på NBV.

Lene Skovfoged, afdelingsleder ved NBV udtaler, ”Vi havde formået at holde det hemmeligt, at vi fik cyklen foræret, så det var fantastisk at se glæden hos borgerne, da Lions Club Vendia afslørede overraskelsen.”

Nøgleord

Kontakter

Jane Sørensen, pædagog, NBV
41 93 73 57, jane.soerensen@hjoerring.dk

Billeder

Links

Information om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune
Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

72 33 33 33https://hjoerring.dk/

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye