Edition-S

Line Tjørnhøj får nyt værk uropført af Randers Kammerorkester

Del
Komponisten Line Tjørnhøj (f.1960) har skrevet værket ANGEST, der er bestilt af dirigenten Maria Badstue og uropføres af Randers Kammerorkester den 26. marts i Thisted og den 30. marts i Randers. Værket er inspireret af kunstmaleren Kirsten Kjær - hendes vildskab, kærlighed, psykose og malerkunst.
Line Tjørnhøj (Foto: Anders Bigum)
Line Tjørnhøj (Foto: Anders Bigum)

Ideen til værket startede for Line Tjørnhøj med en fascination af kunstmaleren Kirsten Kjærs (1893-1985) ekspressive værker. I hende kunne Tjørnhøj både spejle mange af sine egne vilde sider, en udadrettet energi og det faktum at de begge relativt sent fandt kunsten som det rum eller udtryksmedie, der for alvor kunne rumme og udfolde deres talenter.

Maleriet Angst malet af Kirsten Kjær i 1938 ramte Line Tjørnhøj med stor kraft. Det er et portræt af kunstsamleren Elna Fonnesbech-Sandberg, der som helt ung samlede på samtidskunst. Da krigen nærmede sig mistede hendes mand deres økonomiske livgrundlag, hvorfor hun blev nødt til at sælge hele sin kunstsamling. Efterfølgende startede hun sin samling forfra og købte værker af de helt unge kunstnere. På mange måder afspejler det ekspressive maleri også elementer af Kirsten Kjærs eget liv, som Line Tjørnhøj beskriver: ”Jeg forestiller mig at Kirsten Kjær danser uforknyt ud i verden med en stor lysende kraft, en kraft der også søger mørket. Hun får en psykose, da hun er i begyndelsen af 30’erne, men griber fat i sig selv og i kunsten og begynder at male på en forvandlet og uforfærdet måde.” 

Line Tjørnhøj fortæller om sit arbejde med musikken: ”I værket har jeg arbejdet mere tonalt end jeg ofte gør, alligevel er der en meget abstrakt del af værket, der er farvet af angsten for at ramme sindssygen, som jeg tror mange kan genkende. Nogle af melodistemmerne er der flere instrumenter om at spille, og de er farvet og vævet ind i hinanden og materialet breder sig ud over hele orkestret, hvorfor alle instrumenter bærer en del af det samlede klangbillede.” 

Titlen ANGEST referer både til portrættet Angst, kvinden på billedets situation og den angst for krigen, som dengang var på vej. ”Titlen er også en reference til Søren Kierkegaards beskrivelse af angsten for det onde, som en positiv drivkraft i os”, forklarer komponisten. ”Angst er altså også noget andet end den folkesygdom, som vi har i vores samfund i dag, hvor angsten er noget, der rammer os diffust og handler rigtig meget om, at vi er i en præstationskultur, føler klimaangst, skyld og skam. For mig er der en fortrøstning og et håb i det her værk af Kirsten Kjær”, afslutter Line Tjørnhøj.  

....................................................................................

Om komponisten
Line Tjørnhøj er født i 1960 og beskæftiger sig typisk med tidløse menneskelige problemer og følelser gennem historier fra vores egen tid. Et af hendes musikalske greb er at bruge stemmens beroligende kvalitet og skønhed til at skabe et rum for de umulige og smertefulde historier, hun har fortalt i løbet af sin karriere som komponist, hvor hun blandt andet er kendt for at beskæftige sig med grusomme emner, hvor mænd og kvinder udfordres til det yderste som følge af magtmisbrug i dens forskellige former.

Tjørnhøj har en solistuddannelse i komposition på Det Kongelige Musikkonservatorium i Aarhus hos Simon Steen-Andersen, Niels Rønsholdt og Lasse Laursen. Hun har modtaget den prestigefyldte Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Fondens pris (2017), det treårige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og Komponistforeningens legat. Hendes opera Anorexia Sacra blev kåret som bedste kammeropera af American Opera Vista Festival, 2009 og hendes værker er bestilt og spillet af anerkendte ensembler og orkestre som blandt andet DR Symfoniorkestret, DR Pigekoret, Theatre of Voices, Göteborg Operan, Aarhus Symfoniorkester, Ars Nova Copenhagen, Ensemble Lydenskab og Esbjerg Ensemble.

Om koncerten
Sammen med Randers Kammerorkester fejrer den danske dirigent Maria Badstue sin 40-års fødselsdag med to koncerter lørdag den 26. marts 2022 kl. 19.30 på Thisted Gymnasium og onsdag den 30. marts 2022 kl. 19.30 i Værkets Koncertsal i Randers. Som gæstedirigent står Maria Badstue for den musikalske ledelse af Ludwig van Beethovens Symfoni nr. 4Angest af Line Tjørnhøj og Jean Sibelius’ Pelléas og Mélisande Suite med skuespilleren Thure Lindhardt som fortæller.

Kontakter

Billeder

Line Tjørnhøj (Foto: Anders Bigum)
Line Tjørnhøj (Foto: Anders Bigum)
Download

Links

Information om Edition-S

Edition-S
Edition-S
Worsaaesvej 19, 5
1972 Frederiksberg C

33 13 54 45https://edition-s.dk

Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.

Følg pressemeddelelser fra Edition-S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Edition-S

Musikhistoriske skatte udgives med 100 års forsinkelse: Tekla Griebel Wandalls samlede sange8.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Tekla Griebel var en af de mest talentfulde komponister i Danmark omkring år 1900. Som 29-årig fik hun sin første opera uropført på Breslau Stadttheater, og fire år senere fik hun den – som den første kvinde – opført på Det Kgl. Teater i København. Alligevel gled hun ud af det offentlige danske musikliv og helt ud af musikhistorien. Det bliver der nu lavet om på.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye