Lilleholt lancerer nyt klimaråd for unge
13.12.2018 06:15:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Klimaet er placeret højt på de unges dagsorden som aldrig før. I 2016 svarede 55 procent af de 18-29-årige, at de anså problemet med globale klimaforandringer som "meget alvorligt". I 2018 er det tal steget til 71 procent.
De unge har samtidig også gode idéer til konkrete klimavenlige løsninger og kreative bud på, hvordan vi får en mere klimavenlig adfærd. Derfor opretter energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt nu et nationalt ungeklimaråd.
”Det er de næste generationer, der skal leve med de valg, vi tager i dag. Derfor vil jeg tage initiativ til at oprette et nationalt ungeklimaråd. Rådet skal sikre, at vi får gavn af alle de gode idéer, de unge har. De unge er ikke lige så forbeholdne overfor alternative klimaløsninger som os i de ældre generationer og lader ikke klimahensyn vige for dårlige, gamle vaner”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Medlemmer udpeges i januar
Det er planen, at Lars Chr. Lilleholt udpeger rådets medlemmer inden udgangen af januar 2019, hvorefter han kan mødes til et indledende møde med de unge i februar. Derefter er det tanken, at ungeklimarådet og ministeren skal mødes hvert halve år.
”Den vigtigste årsag til, at jeg er så optaget af at gøre noget for klimaet er, at vi skal efterlade en verden til vores børn, som vi kan være bekendte. De unge får med rådet en reel mulighed for at give mig direkte input til vores politik”, siger ministeren.
Ministeren vil nu inddrage relevante parter med henblik på at få udpeget de medlemmer, der skal udgøre det unge klimaråd. Planen er, at rådet igen skal mødes med ministeren op til FN`s klimatopmøde i New York i september næste år.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt: Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: 4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
3,2 mia. kr. til elektrificering af Danmark9.10.2026 09:02:32 CEST | Nyhed
Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2027 afsætte 3,2 mia. kr. over de kommende 4 år for at bane vej for elektrificering i de danske hjem, hos virksomhederne og på vejene.
Nyt udspil: Regeringen vil styrke elnettet og de lokale hensyn5.10.2026 08:30:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er ikke plads nok i elnettet, og det tager for lang tid at bygge mere. Derfor vil regeringen rulle den grønne løber ud i nærmest hele Danmark. På den måde kan der bygges elnet hurtigere, smidigere og med et større hensyn til naboer og natur.
Nye tiltag skal sætte skub i udbygningen af fjernvarmen3.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling skal helt ud i de danske hjem. Derfor foreslår regeringen med finansloven at afsætte yderligere 200 millioner kroner til Fjernvarmepuljen i 2027. Samtidig forbedres fjernvarmeselskabernes muligheder for at finansiere nye fjernvarmerør.
I tråd med tiden: National handlingsplan for tekstiler er på plads2.10.2026 12:09:04 CEST | Pressemeddelelse
En af de helt store belastninger på både klima og miljø er tekstiler. Branchen har i dag lanceret en national tekstilhandlingsplan. Den skal være spadestikket til en sektor, hvor bæredygtighed og cirkularitet fylder mere.
Bredt flertal har stemt for akutplanen for elnettet1.10.2026 10:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal af Folketingets partier har i dag vedtaget akutplanen for elnettet. Samtidig er den politiske forståelse bag blevet til en aftale, hvor alle partierne er enige om, at Danmark står i en akut situation, der kalder på handling nu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum