Lilleholt: Lad os få klimadebatten tilbage på rette spor

Det må være tid til at vende tilbage til indholdet af de politiske tiltag, som skal skabe retning for den grønne omstilling fremadrettet. Det mener energi-, forsynings- og klimaministeren.

”Klimaudfordringerne er alt for alvorlige til, at debatten skal ende i politisk mudderkast og polemik. Faktum er, at den energiaftale regeringen før sommerferien indgik med samtlige partier i Folketinget, reducerer drivhusgasudledningerne i forhold til, hvordan de ellers ville have udviklet sig, med stort set den samme effekt som energiaftalen fra 2012. Oven i det har vi lagt et klima- og luftudspil frem, der reducerer udledningerne yderligere både før og efter 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Regeringen bliver beskyldt for at sænke tempoet i den grønne omstilling, fordi drivhusgasudledningerne lige nu ikke ser ud til at ville falde i samme takt frem mod 2030, som frem mod 2020. Men den kritik bygger på en række fejlslutninger.

For det første tager kritikken ikke højde for, at de danske udledninger stod til at stige markant frem mod 2030 på grund af især øget energiforbrug fra nye datacentre. Det var på den baggrund, at regeringen i sommeren 2018 indgik en energiaftale med det øvrige Folketing. Aftalen betyder, at drivhusgasudledningerne i 2030 forventes at være 10-11 mio. ton mindre, end hvis der ikke var indgået en aftale. Til sammenligning forventede man ved indgåelse af energiaftalen fra 2012 en samlet klimaeffekt af aftalen på ca. 11 mio. ton CO₂ i 2020.

Herudover har regeringen lavet et klimaudspil, der bl.a. skærer 32 mio. ton af det nationale reduktionsbehov på 32-37 mio. ton i perioden 2021-2030. Samtidig er der både i energiaftalen og i klimaudspillet lagt op til flere stock takes undervejs, som fører til yderligere reduktionsindsatser.

Kritikken tager for det andet heller ikke højde for, at spillebanen for den næste fase af den grønne omstilling er en anden. Med den forrige energiaftale fra 2012 cementerede man overgangen til biomasse på de store værker, og der blev udbygget med mere vind. Især udbygningen med biomasse giver store fald i udledningerne frem mod 2020. Med energiaftalen fra i år fuldføres rejsen. Danmark får i 2030 en elproduktion, der er 100 pct. grøn og varmeproduktionen går i samme retning. Der forventes altså, at der stort set ikke bliver brugt fossile brændsler til el- og varmeproduktion i energisektoren i 2030.

Hvis udledningerne skal falde yderligere, skal der derfor fokuseres på især transporten, landbruget og industrien. Her er teknologierne enten ikke modne, relativt dyre, eller også findes de ikke endnu. Det er derfor vanskeligere at skabe reduktioner på disse områder, sammenlignet med energiområdet.

 ”Denne regerings politik betyder, at vores elproduktion vil være 100 pct. baseret på vedvarende energi i 2030. Og varmeproduktionen går i samme retning. Dvs. i 2030 forventer vi stort set ikke at bruge fossile brændsler til el og varme i energisektoren. Det er derfor volapyk at påstå, at regeringen reducerer tempoet i den grønne omstilling. Energisektoren er jo intet mindre end revolutioneret. Desuden tager vi nu hul på de sektorer, der er sværere at omstille - som landbrug og transport. Det var alt andet lige lettere at skabe reduktioner ved at skifte kullene ud med biomasse på et stort kraftværk”, siger Lars Chr. Lilleholt.

Regeringens klimaudspil vil også føre til store reduktioner efter 2030

Regeringen har i sit klimaudspil navnlig fokus på transportsektoren. En sektor, hvor udledningerne indtil nu kun er gået en vej. Opad. Regeringens målsætning om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 vender denne udvikling på hovedet. Allerede frem mod 2030 reduceres udledningerne således, og på sigt vil personbilernes udledninger forsvinde helt. Det er op mod 7 ton CO₂ eller ca. 14 pct. af de nuværende danske udledninger, der på sigt forsvinder ud af det danske drivhusgasregnskab.

”Regeringen har i sit klimaudspil navnlig fokus på transportsektoren. En sektor, hvor udledningerne indtil til nu kun har gået en vej. Opad. Regeringens målsætning om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 laver om på den udvikling og vil betyde, at personbilernes udledninger på sigt forsvinder helt. De står i dag for op mod 7 mio. ton CO₂ eller ca. 14 pct. af de danske udledninger”, siger Lars Chr. Lilleholt.

På samme vis fører regeringens igangsatte forskningsindsats inden for landbruget på sigt til reduktioner. På landbrugsområdet har vi i dag ikke en løsning, der kan det samme, som elbilen kan for transportsektoren, og vindmøllen kan for energisektoren. Men med målrettet forskning er det håbet, at vi i fremtiden vil stå med lige så effektive løsninger for landbruget. Og så tager regeringen fat på tredje etape.