Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Lilleholt: FN`s klimarapport er foruroligende læsning

Del

Der tegner sig et dystert billede af klimaets fremtid og ambitionen om at nå Parisaftalens temperaturmålsætning, hvis ikke der sker markante reduktioner i verdens CO2-udledning. Så klar er konklusionen i en længe ventet rapport fra FN`s klimapanel, der netop er blevet offentliggjort.

Den nye rapport fra IPCC er et videnskabeligt indspark til de internationale klimaforhandlinger og redegør for den betydning, det har for klimaet, om vi ender med en temperaturstigning på 1,5°C eller 2°C inden udgangen af århundredet.

Konsekvenserne af den globale opvarmning omfatter stigninger i ekstreme vejrbegivenheder, arter der uddør, nedgang i biodiversitet, negative konsekvenser for sundhed, levebrød, sikkerhed for mennesker, fødevare- og vandforsyning samt økonomisk vækst.

”Nu kender vi resultaterne af IPCC`s rapport, og de understreger behovet for, at udviklingen af radikale grønne teknologier og ændringer i vores måde at leve på her på jorden vil være bydende nødvendige for at reducere klimaforandringerne. Det skal gå hurtigt, og det kræver politisk mandshjerte og vovemod. Og her er Danmark klar til at være med helt fremme”, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Regeringen lancerer senere på ugen sit klima- og luftudspil, hvor man vil lancere en række politiske tiltag, der skal sigte mod, at Danmark skal være en klimaneutral nation i 2050.

1,5°C kræver øget indsats

Rapporten slår fast, at det har stor betydning for omfanget af klimaforandringerne, om temperaturstigningen bliver på 1,5°C eller 2°C. For eksempel er stigningen i havniveau 10 cm mindre ved 1,5°C i forhold til 2°C global opvarmning. Ligeledes forventer forskerne et isfrit hav i Arktis om sommeren en gang pr. århundrede ved 1,5°C og mindst 1 gang pr. årti ved 2°C.

Med de ambitioner der er meldt ind i forbindelse med de internationale klimaforhandlinger, kan vi ikke kunne holde stigningen på 1,5°C, men rammer sandsynligvis en global opvarmning på 3°C i år 2100.

”Regeringen arbejder målrettet på at skubbe på det internationale samfund for at få klimaambitionerne i vejret – en 3oC stigning må ikke ske. Vi skal have alle til at tage et fælles ansvar for, at vi får mindsket de efterhånden meget synlige konsekvenser, som klimaforandringerne har rundt om på kloden. Vi presser på i EU og i vores internationale samarbejde, og vi kommer til at presse på ved COP 24 i Polen til december, så hele FN tager fælles ansvar”, siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Om IPCC rapporten

Over 200 forfattere har gennemgået og sammenstillet information fra 6000 forskningsartikler i rapportens 800 sider. Rapporten har i to omgange været i høring blandt eksperter, og forfatterne har forholdt sig til 42.000 kommentarer.

Rapporten blev endeligt godkendt efter en uges møde i Sydkorea med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande. Danmark blev repræsenteret af to medarbejdere fra DMI. På mødet sikrede hovedforfatterne og regeringsrepræsentanter i fælleskab, at rapportens sammendrag til beslutningstagere er forståeligt, relevant og er fagligt korrekt.

Den lange og grundige proces sikrer rapporten stor troværdighed og giver den en væsentlig rolle, når verdens lande senere på året fortsætter de internationale klimaforhandlinger.


Læs hele rapporten på IPCC’s hjemmeside: http://www.ipcc.ch/.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt: Lasse Bendtsen, 4172 3884, lasab@efkm.dk

Information om Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K

33922800http://efkm.dk/

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet går forrest i arbejdet med at fremme forsynings- og energiydelser i verdensklasse, der understøtter vækst og holdbar omstilling. Gennem høj faglighed, åbenhed og troværdighed sikrer vi det danske samfund en klar retning for fremtidens forsyningssystem.

Følg pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum