Lilleholt baner vejen for udfasning af kul
18.12.2018 17:29:06 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Inden 2030 skal det være slut med kul i Danmark, og i fremtiden skal fjernvarmen komme fra vedvarende energi såsom geotermi, varmepumper eller biomasse.
Energistyrelsen har efter anmodning fra energi-, forsynings- og klimaministeren undersøgt muligheden for at dispensere fra det såkaldte kraftvarmekrav, som i stigende grad er en hindring for grønne løsninger til fjernvarmen i de største byer. Det har Energistyrelsen nu vurderet muligt. Odense, Esbjerg og Aalborg vil som følge heraf kunne indsende konkrete dispensationsansøgninger til Energistyrelsen.
”Det er en rigtig god dag for varmeforbrugerne i de her områder. Med muligheden for at give dispensation kan forbrugerne få gavn af grønne, billige og lokale løsninger. Vi har ikke de samme behov nu som tidligere for elproduktion fra de store værker, fordi mere vind- og solenergi er skudt op i Danmark, og fordi vi har fået bedre elforbindelser til udlandet. Og det flugter godt med ambitionen om, at kul skal ud af elproduktionen senest i 2030,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Kraftvarmekravet har historisk betydet, at spildvarme fra elproduktion kunne udnyttes til fjernvarme. I dag kommer en stadig større del af strømmen fra f.eks. vindmøller, og behovet for elproduktion fra kraftværkerne bliver mindre.
En dispensation fra kraftvarmekravet i de tre områder vil bane vejen for, at der kan udnyttes nye grønne varmeforsyningsløsninger baseret på varmepumper, geotermi og biomasse som erstatning for de tre kulfyrede værker: Esbjergværket, Fynsværket og Nordjyllandsværket.
Værkerne står til at skulle lukkes ned inden for få år. Der er derfor behov for at se på alternativ varmeforsyning, som muliggør grønne løsninger såsom varmepumper, overskudsvarme, sol og geotermi.
Analyse af en generel ophævelse af kraftvarmekravet er igangsat
Som en del af Energiaftalen er det besluttet, at man generelt vil se på lempelse af kraftvarmekravet i de mellemstore og store områder. Den analyse er igangsat og ventes færdig i 2019.
Da der imidlertid er behov for at træffe investeringsbeslutninger i de tre byer, er der behov for at kunne give dispensationer allerede nu.
Kontakter
Pressekontakt: Lasse Bendtsen, M:4172 3884, lasab@efkm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
Regeringen er klar med strakstilskud til udfasning af olie- og gasfyr19.6.2026 09:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Tempoet skal tilbage i den grønne varmeudrulning. Derfor er regeringen nu klar med mere end 500 millioner kroner, der skal gøre det grønne valg billigere og bedre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum