Lille fremgang på læreruddannelsen i VIA – men det er ikke nok
Onsdag den 15. marts klokken 12.00 udløb en vigtig frist – nemlig ansøgningsfristen for at søge ind på en videregående uddannelse gennem kvote 2.
I alt har 437 søgt ind på VIAs læreruddannelse som førsteprioritet, og det er 2,8 procent flere end sidste år. Det betyder, at flere har VIAs læreruddannelse øverst på ønskelisten. Ser man på ansøgertallet i alt, altså på tværs af prioriteringer, er det samlede ansøgertal faldet en smule fra 866 til 822.
”Vi er selvfølgelig glade for, at der stadig er mange, der har læreruddannelsen øverst på ønskelisten, og at vi her oplever en fremgang i forhold til sidste år. Men det er ikke nok. I Danmark er der i den grad brug for dygtige lærere, da der er mangel på uddannede lærere i flere dele af landet,” siger Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for VIAs læreruddannelse.
Tal fra Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering viser, at det på landsplan ikke lykkes at besætte 13 procent af alle ledige opslåede lærerstillinger. Og det bliver kun værre i fremtiden, hvor analysetal fra Damvad Analytics spår, at vi på landsplan vil mangle godt 13.000 lærere i 2030 - og alene i Region Midtjylland vil der i 2030 mangle 1.400 lærere.
Søgning går tilbage flere steder
Fordelt på udbudssteder har læreruddannelsen i Aarhus modtaget 33 flere førsteprioritetsansøgninger end sidste år, hvilket svarer til en stigning på knap 12 procent. Læreruddannelsen i Vestjylland – Nørre Nissum og Holstebro har modtaget tre førsteprioritetsansøgninger mere end sidste år, mens Silkeborg og Skive går tilbage med henholdsvis fem og 13 førsteprioritetsansøgninger.
”Læreruddannelsen er en grundpille i vores samfund, så det bekymrer mig, at vi flere steder oplever tilbagegang i antallet af ansøgere. Vi er nødt til at have flere til at søge ind i alle dele af regionen. Derfor har vi også igangsat en række initiativer for at tiltrække flere studerende til vores fem udbudssteder.”
VIA har blandt andet udviklet særlige fagprofiler, som ikke findes andre steder i landet. Der er tale om profiler inden for miljø, udeliv, kreativitet, idrætstræner og efterskolelærer.
Ny læreruddannelse skal styrke optaget
Også politisk arbejdes der på højtryk for at styrke læreruddannelsen – med håbet om at tiltrække flere studerende.
”Vi har i VIA – sammen med landets øvrige fem professionshøjskoler – også arbejdet målrettet på at få politikerne til at styrke læreruddannelsen, og det glæder os meget, at der politisk er afsat et stort millionbeløb til at give læreruddannelsen et løft og implementere de forslag til forbedringer, som professionshøjskolerne har fremsat. Det handler blandt andet om forslag om mere praktik og bedre sammenhæng mellem undervisningen og praktikken. Vi tror på, at den nye læreruddannelse vil resultere i flere ansøgere og dermed afhjælpe manglen på læreruddannede,” mener Elsebeth Jensen.
Hun understreger, at de endelige ansøgningstal først er på plads den 5. juli, når der er ansøgningsfrist for ansøgninger gennem kvote 1. Og hun påpeger, at VIA optager flest ansøgere til læreruddannelsen igennem kvote 1, hvor det er karaktergennemsnittet fra gymnasiet, der tæller.
Kontakter
Kontakt:
Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen i VIA, T: +45 87 55 30 15, E: EJ@via.dk
Anne Rahbek Jung, kommunikationskonsulent, T: +45 87 55 15 21, E: RAHB@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum