Ligetil.nu
Op mod en halv million voksne danskere har svært ved at læse en almindelig nyhedsartikel i en avis. Nu har de mulighed for at vælge en lettere udgave af døgnets vigtigste nyheder.
ligetil.nu er en ny hjemmeside for unge og voksne med læsevanskeligheder. Hjemmesiden skal give usikre læsere samme mulighed for at orientere sig i nyhedsstrømmen som resten af befolkningen. Artiklerne er skrevet i et letlæst sprog, med ordforklaringer og baggrundsinformation. Desuden kan læseren få artiklerne læst højt.
Omkring en halv million voksne danskere, heraf en del udefra, har svært ved at forstå en nyhedsartikel i en avis og fravælger derfor ofte læsning som kilde til information. Deres læseproblemer præger valget af uddannelse og erhverv, de har dårlige forudsætninger for at deltage i samfundslivet, og de har svært ved at hjælpe deres børn i skolegangen.
'En nyhedsside, der går lige til sagen, uden journalistisk krukkeri, kan være den håndsrækning, der skal til for de læsesvage. Måske vil også andre læsere bruge ligetil.nu som en genvej til et nyhedsoverblik. Og så er nyhedssiden helt oplagt i undervisning af elever med skriftsproglige vanskeligheder', siger Carsten Elbro, professor i læsning ved Københavns Universitet.
En daglig netavis for voksne, usikre læsere var en af anbefalingerne i en rapport fra en ekspertgruppe, som Kulturministeriet nedsatte for fem år siden forud for en sprogpolitisk redegørelse til Folketinget (”Sprog på spil”, september 2003). Ekspertgruppen anbefalede danske dagblade at udforme en daglig netavis for usikre voksne læsere med det formål 'i kort form og uden nedladende forenkling .... at fremstille dagens væsentligste nyheder i en tilgængelig form”.
ligetil.nu-redaktionen holder til hos nyhedsbureauet Ritzau og består af to journalister med mange års erfaring i at skrive letlæste nyheder. På baggrund af bureauets nyhedstjeneste vil de udvælge og omskrive døgnets vigtigste begivenheder fra ind- og udland, kultur og sport.
Danske Dagblades Forening har været med til at søsætte projektet, og direktør Ebbe Dal siger: 'Med ligetil.nu får en stor gruppe af læsesvage danskere forbedret adgang til nyheder, som aviserne bugner af, og som Ritzau er med til at levere døgnet rundt.”
Bag etableringen af netavisen ligetil.nu står en projektgruppe med sprogprofessorerne Jørn Lund og Carsten Elbro, Ritzaus nyhedschef, Erik Berg, samt chefredaktør Stig Ørskov og journalist Bo Maltesen fra Politiken.
Projektet er finansieret af Kulturministeriet og Trygfonden.
Yderligere information hos:
Direktør Jørn Lund, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, tlf. 33 13 84 20
Professor Carsten Elbro, Center for Læseforskning, Københavns Universitet, tlf. 35 32 86 56 (først efter 30. august)
Nyhedschef Erik Berg, Ritzau, tlf. 33 30 00 00
Journalist Ulla Søgaard Thomsen, ligetil.nu, tlf. 33 30 00 00
Billeder
Information om Ritzaus Bureau
Følg pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ritzaus Bureau
Ritzau lancerer ny politisk gennemsnitsmåling3.9.2012 15:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Hvor stærkt står de politiske partier lige nu? Hvem går frem, og hvem går tilbage? Der offentliggøres stribevis af meningsmålinger i de danske medier, men hvilke tendenser er overordnet set de vigtigste? Fremover kan man finde svaret i Ritzau Index.
Ritzau indtager bestyrelsesplads i international presse- og teleorganisation21.6.2012 15:01:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzau sikrer sig indflydelse på, hvordan morgendagens nyhedsindustri med fordel anvender ny teknologi.
Følg EM fodbold via Ritzau minut for minut på nettet8.6.2012 17:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau liveblogger fra alle 31 EM-kampe, og op mod 13 forskellige mediesites med omkring 900.000 unikke brugere vil anvende indholdet. Det er første gang, at Ritzau liveblogger. Og det er første gang, Ritzau anvender en sponsormodel.
Newspaq skifter direktør1.5.2012 13:58:39 CEST | Pressemeddelelse
Efter Ritzaus køb af Nyhedsbureauet Newspaq skal kunderne i de to selskaber i større grad tilbydes nye produkter og have mere ud af deres tjenester. Det skal i første omgang ske ved at knytte de to selskabers styrker tættere sammen.
Ritzaus Bureau køber Nyhedsbureauet Newspaq17.4.2012 13:20:09 CEST | Pressemeddelelse
Ritzaus Bureau, der i marts blev ændret til et aktieselskab, køber Nyhedsbureauet Newspaq A/S af A/S A-pressen – Fagbevægelsens presse. Overdragelsen sker øjeblikkeligt