Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen: Arbejdet med at få flere kvinder i byggeriet kan være omsonst
27.11.2018 20:50:40 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
”Alt det arbejde, der gøres for at rekruttere flere kvinder til håndværksuddannelserne er jo spildt, hvis de ikke kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Der skal være plads til alle håndværkere uanset køn på de danske byggepladser” udtaler ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.
Håndværkerne på de danske byggepladser har en lovfæstet ret til muligheden for at gå i bad efter arbejde. Men i langt de fleste skurvogne sker badet bag et badeforhæng og ikke bag en aflåst dør. Og det betyder, at der de facto ikke er taget højde for, at håndværkere af begge køn, skal have mulighed for at tage bad efter arbejdsdagen.
Loven foreskriver, at der enten skal være mulighed for særskilt bad eller for at bade tidsforskudt, når der arbejder folk af begge køn på en byggeplads. Men fordi skurvognene er indrettet med badeforhæng kan det ifølge Mette Schack Dahlmann komme til at virke som en barriere for at ansætte kvinder, fordi det kan være dyrt og besværligt for arbejdsgiverne at leve op til reglerne.
Det problem vil hun gerne hjælpe med at løse. Hun har derfor fået udviklet en skurvogn med et baderum med aflåst dør. På den måde kan begge køn bruge den samme skurvogn og arbejdsgiveren kan leve op til reglerne uden at skulle stille en ekstra skurvogn til rådighed kun til kvinderne.
I morgen tidlig danner hendes skurvogn rammen om et møde med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, hvor de skal drøfte udfordringerne med at få flere kvinder i håndværksfagene.
”Hvis lovgivningen rent faktisk har den effekt, at kvinderne ikke kommer i job, ja så har vi en udfordring, vi skal have kigget på. Vi skal jo netop nedbryde de barrierer, der er, for at kvindelige håndværkere kommer ud og bruger deres uddannelse på byggepladserne. Vi skal ikke skabe dem. Det er meget interessant, at Mette Schack Dahlmann har udviklet en løsning, der gør, at arbejdsgiverne relativt nemt kan leve op til reglerne, så det sikres at der er plads til kvinderne på byggepladserne” udtaler ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.
Til mødet i skurvognen med murer Mette Schack Dahlmann deltager også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Nanna Højlund fra LO, Søren Heisel fra 3F og Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri. Mødet finder sted foran Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads 2onsdag d. 28. november fra kl. 7.30-8.30. Pressen er velkommen.
Kontakt:
Presserådgiver for ligestillingsminister Eva Kjer Hansen:
Anna Munck, tlf. 61 97 90 33, e-mail:annmun@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 09:21:34 CEST | Nyhed
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
