Udenrigsministeriet

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen: Arbejdet med at få flere kvinder i byggeriet kan være omsonst

Del

Mindre end hver 10. danske håndværker er en kvinde. Derfor har der i mange år været arbejdet på flere fronter på at få flere kvinder i byggeriet. Men det nytter ikke noget, hvis der ikke er plads til kvinderne på byggepladserne, mener Eva Kjer Hansen. Og det lader til, at der udfordringer på den front. For at få syn for sagen får ligestillingsministeren besøg af den unge kvindelige murer Mette Schack Dahlmann, der kommer til møde i ministeriet med sin egen skurvogn under armen. Her er der plads til både kvinder og mænd.

”Alt det arbejde, der gøres for at rekruttere flere kvinder til håndværksuddannelserne er jo spildt, hvis de ikke kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Der skal være plads til alle håndværkere uanset køn på de danske byggepladser” udtaler ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.


Håndværkerne på de danske byggepladser har en lovfæstet ret til muligheden for at gå i bad efter arbejde. Men i langt de fleste skurvogne sker badet bag et badeforhæng og ikke bag en aflåst dør. Og det betyder, at der de facto ikke er taget højde for, at håndværkere af begge køn, skal have mulighed for at tage bad efter arbejdsdagen.


Loven foreskriver, at der enten skal være mulighed for særskilt bad eller for at bade tidsforskudt, når der arbejder folk af begge køn på en byggeplads.  Men fordi skurvognene er indrettet med badeforhæng kan det ifølge Mette Schack Dahlmann komme til at virke som en barriere for at ansætte kvinder, fordi det kan være dyrt og besværligt for arbejdsgiverne at leve op til reglerne.


Det problem vil hun gerne hjælpe med at løse. Hun har derfor fået udviklet en skurvogn med et baderum med aflåst dør. På den måde kan begge køn bruge den samme skurvogn og arbejdsgiveren kan leve op til reglerne uden at skulle stille en ekstra skurvogn til rådighed kun til kvinderne.


I morgen tidlig danner hendes skurvogn rammen om et møde med ligestillingsminister Eva Kjer Hansen, hvor de skal drøfte udfordringerne med at få flere kvinder i håndværksfagene.


”Hvis lovgivningen rent faktisk har den effekt, at kvinderne ikke kommer i job, ja så har vi en udfordring, vi skal have kigget på. Vi skal jo netop nedbryde de barrierer, der er, for at kvindelige håndværkere kommer ud og bruger deres uddannelse på byggepladserne. Vi skal ikke skabe dem. Det er meget interessant, at Mette Schack Dahlmann har udviklet en løsning, der gør, at arbejdsgiverne relativt nemt kan leve op til reglerne, så det sikres at der er plads til kvinderne på byggepladserne” udtaler ligestillingsminister Eva Kjer Hansen.


Til mødet i skurvognen med murer Mette Schack Dahlmann deltager også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Nanna Højlund fra LO, Søren Heisel fra 3F og Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri.  Mødet finder sted foran Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads 2onsdag d. 28. november fra kl. 7.30-8.30. Pressen er velkommen.

Kontakt:

Presserådgiver for ligestillingsminister Eva Kjer Hansen:

Anna Munck, tlf. 61 97 90 33, e-mail:annmun@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 Købehavn K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Regeringen lancerer nyt regionalt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak14.12.2018 06:00Pressemeddelelse

Udenrigsministeren og forsvarsministeren lancerer nu et nyt regionalt freds- og stabiliseringsprogram for Syrien og Irak, der dækker perioden 2019–2021. Formålet er at bidrage til en reduktion af regional usikkerhed, terrorisme, migration og den længerevarende flygtningekrise. Indsatserne vil imødekomme akutte stabiliseringsbehov og hjælpe til at sikre en varig fred i Irak og fremme en inklusiv politisk løsning på konflikten i Syrien. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”Koalitionen imod ISIL har drevet terrororganisationen ud af langt de fleste af de områder, de kontrollerede. Vi kan være stolte af den rolle, det danske forsvar har spillet i den opgave. Men indsatsen er ikke slut. Hvis vi skal bekæmpe ekstremisme og terrorisme i det lange løb, og hvis vi skal forhindre nye flygtningestrømme, er der behov for en stærk og dedikeret stabiliseringsindsats. Ellers risikerer vi, at ISIL vender tilbage om kort tid. Derfor er jeg glad for, at vi i dag kan løfte sløret for et nyt stabilis

Udenrigsministeren på besøg i Irak14.12.2018 06:00Pressemeddelelse

Som den første vestlige udenrigsminister siden den nye irakiske regerings tiltrædelse besøger Anders Samuelsen Irak. Under besøget har han diskuteret fremdriften i kampen imod ISIL og forsikret den irakiske regering om Danmarks fortsatte støtte i kampen mod terrororganisationer og stabilisering af de befriede områder. Udenrigsministeren opfordrede i samtaler med den irakiske præsident og udenrigsminister til, at den nye irakiske regering har fokus på at gennemføre nødvendige politiske reformer, sikre forsoning og reducere korruptionen. Endelig lancerede Anders Samuelsen det kommende danske stabiliseringsprogram for Irak og Syrien. Udenrigsminister Anders Samuelsen siger: ”Det er godt at se de positive fremskridt i Irak. Men kampen mod ISIL er ikke slut. Derfor har det også været vigtigt for mig at besøge Irak igen. Jeg havde lejlighed til at takke de danske udsendte fra forsvaret og politiet for deres store indsats. De står i frontlinjen i den klare danske støtte til kampen mod ISIL. D

Nu åbnes der for forsøgsfiskeri af blåmuslinger i Storebælt13.12.2018 07:00Pressemeddelelse

Fra årsskiftet bliver det muligt at fiske blåmuslinger i nye områder som et forsøg. Det skal være med til at give overblik over muslingebestandene. Nu bliver det muligt at fiske efter blåmuslinger i helt nye områder i Storebælt, når fiskeriminister Eva Kjer Hansen åbner op for et forsøgsfiskeri i den nordlige del af Storebælt. Samtidig udvides de områder til muslingefiskeri, der allerede foregår på den østjyske kyst.