Ligebehandlingsnævnet ændrer praksis og afviser ikke længere sene klager
Ligebehandlingsnævnet har gennem årene afvist at behandle en række klager over ulovlig forskelsbehandling, fordi borgerne efter nævnets opfattelse havde sendt deres klage til nævnet for sent til, at de kunne få godtgørelse. Nævnet tog altså kun stilling til, om borgernes eventuelle krav på godtgørelse var forældet eller bortfaldet, og ikke til, om de havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling.
De berørte borgere får nu mulighed for at få genoptaget deres sager og få nævnets stillingtagen til, om de har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Det sker, efter ombudsmanden stillede spørgsmål til nævnets afgørelse i en konkret sag fra Slagelse. Her havde nævnet afvist at behandle en klage over påstået ulovlig forskelsbehandling i en lokal skytteforening ud fra betragtninger om såkaldt ”retsfortabende passivitet”. Borgeren havde klaget til nævnet, ca. et år efter at borgeren mente at have været udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Ombudsmanden bad nævnet om at forklare baggrunden for, at nævnet afviste at se på spørgsmålet om, hvorvidt borgeren havde været udsat for ulovlig forskelsbehandling. Der er nemlig ikke nogen klagefrist i ligebehandlingsnævnsloven.
Ligebehandlingsnævnet genoptog borgerens sag og har endvidere identificeret 51 andre sager, der gennem årene er blevet afvist med den begrundelse, at klagen var indgivet for sent. Nævnet vil kontakte klagerne i de af sagerne, som den nye praksis kan have betydning for, og spørge, om de ønsker sagen genoptaget.
”Det kan være vigtigt for en borger at få Ligebehandlingsnævnets vurdering af, om borgeren har været udsat for ulovlig forskelsbehandling – også i situationer, hvor der måske ikke kan gives en godtgørelse. Jeg er derfor tilfreds med, at nævnet har ændret praksis”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
FAKTA
Efter ligebehandlingsnævnslovens § 1, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1230 af 2. oktober 2016 af lov om Ligebehandlingsnævnet), behandler Ligebehandlingsnævnet klager over forskelsbehandling på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.
Det følger af lovens § 2, stk. 1, at nævnet kan tilkende en borger en godtgørelse, hvis vedkommende har været udsat for ulovlig forskelsbehandling.
Der er ikke nogen frist i loven for, hvornår man senest skal klage til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet kan dog afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives medhold i sagen, eller hvis klageren ikke har retlig interesse i sagen (§ 8, stk. 1-3, i ligebehandlingsnævnsloven).
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Adam Abdel Khalik, tlf. 33 13 25 12
Information om Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Folketinget vælger midlertidig ombudsmand10.10.2024 10:38:36 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen
Skatteministeriet sikrede sig ikke dokumentation for central udmelding3.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk
Styrelse har ikke levet op til lovmæssig forpligtelse i sager om underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet2.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f
Efter ny afvejning udleverer ministerium flere dokumenter fra Svarer-udvalg20.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e
Styrelse udleverer notater fra intern evaluering af COVID-19-indsats til journalist19.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har Fødevarestyrelsen givet en journalist aktindsigt i stort set alle oplysninger i et internt dokument med notater fra en række interviews, som styrelsen gennemførte med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en intern evaluering af Fødevarestyrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Styrelsen havde kun givet journalisten aktindsigt i en mindre mængde udsagn fra eksterne samarbejdspartnere om faktiske omstændigheder, hvilket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde stadfæstet. Dette klagede journalisten til ombudsmanden over. Ombudsmanden mente, at notaterne som helhed udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og at alle relevante oplysninger i notaterne derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ombudsmanden bad derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at redegøre for ministeriets vurdering af, at en række oplysninger ikke var blevet anset for relevante
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum