Lif: Ambitiøs life science-strategi kan bidrage til at indfri branchens store potentiale
16.4.2021 09:07:50 CEST | Lif Lægemiddelindustriforeningen | Pressemeddelelse
”Regeringens life science-strategi rummer virkelig mange gode elementer. Man har lyttet til branchen og taget udgangspunkt i hovedparten af de anbefalinger, som genstartsteamet for life science og biotek kom med i efteråret, og omsat dem i en ambitiøs strategi, der er målrettet mod at bringe life science-industrien op til ”next level”. Regeringen har høje forventninger til branchen og dem glæder vi os til at indfri,” lyder det fra Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif.
Særligt vækker det store fokus på at styrke den kliniske forskning og samarbejdet om sundhedsdata begejstring i lægemiddelindustriens brancheforening.
”De rigtige forudsætninger for klinisk forskning er alfa omega for en succesfuld life science-sektor. Derfor er det så positivt at se, at strategien i den grad har fokus på at styrke den kliniske forskning med fastholdelsen af Trial Nation, understøttelse af effektive sagsbehandlingstider og forsøgsordning med virtuelle forsøg, for bare at nævne et par af initiativerne. På samme måde har de initiativer, der er målrettet udvikling af gode og sikre rammer for brug af sundhedsdata, potentiale til at styrke vigtig forskning i både offentlig og privat regi – forskning der kommer danske patienter til gavn,” siger Ida Sofie Jensen.
”Samtidig er vi meget tilfredse med, at strategien understøtter ambitionen om Danmark som et globalt udstillingsvindue for verdens bedste patientbehandling. Det er helt centralt, for at nye danske life science-løsninger kan stå stærkt i den globale konkurrence om erobring af nye eksportmarkeder og tiltrækning af investeringer. Det er på samme tid en ambition, der vil skabe positive effekter for patienterne, for de pårørende, for arbejdsmarkedet, de offentlige finanser – ja, for hele samfundet.”
Life science-strategien tager derfor også livtag med ulighed i sundhed og kroniske sygdomme med en taskforce, der skal fokusere på forebyggelse, behandling, rehabilitering og innovation.
”Vi bliver flere og flere, og vi lever længere. Det betyder også, at der kommer flere danskere, med flere kroniske sygdomme, og desværre mister en stor andel af dem tilknytningen til arbejdsmarkedet. Netop derfor er det så vigtigt, at life science-strategien sætter målrettet ind her.Vi skal have overordnet plan for, hvordan vi håndterer kronikerområdet og de udfordringer, som sundhedsvæsenet, men også samfundet, står overfor,” siger Ida Sofie Jensen.
Hun peger på at, en central forudsætning for, at det kan lykkes er, at vi tænke i nye modeller for indkøb og ibrugtagning, for at høste værdien af innovative, nye behandlinger og sundhedsløsninger.
“Et land, der er førende inden for behandling af kroniske sygdomme, skal naturligvis være garant for en effektiv introduktion af nye sundhedsteknologier og produkter. Det vil være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen,” understreger koncernchefen.
Desuden har regeringen besluttet at nedsætte et life science-råd, der med medlemmer fra alle aktørerne i life science-sektoren, skal styrke det offentlige-private samarbejde og sikre en tværgående dialog, hvor sundhedsvæsenet er med om bordet, og hvor partnerne løbende og agilt kan drøfte behovet for et innovativt samarbejde om life science.
”Det offentligt-private samarbejde om innovation og udvikling er afgørende for dansk life science. Ved at samle alle parterne i et high level life science-råd, vil vi kunne styrke og accelerere samarbejdet, som ikke bare er godt for branchen, men også for patienterne, fordi en styrket og mere formaliseret dialog ganske enkelt vil sikre, at de vil få hurtigere adgang til nye og innovative behandlinger.”
FAKTA OM DANSK LIFE SCIENCE
Eksporterede for 151 mia. kr. i 2020
Det svarer til 22 procent af den samlede danske vareeksport
Over 48.000 jobs i Danmark
Investerer knap 15 mia. kr. i forskning og udvikling
Hvert klinisk forsøg skaber 5,3 jobs
…
Nøgleord
Kontakter
Anne Cathrine SchjøttPressekonsulentLif
Tlf:22329099acs@lif.dkInformation om Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lif er brancheorganisation for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. Fællesnævneren er, at Lifs medlemmer alle udvikler nye innovative lægemidler til forebyggelse og behandling.
Når forskning, udvikling og innovation omsættes i sundhed, vækst, arbejdspladser og velstand er det til gavn for hele det danske samfund.
Lif arbejder derfor for, at foreningens medlemmer kan forske, udvikle, producere, markedsføre, distribuere og informere om nye og bedre lægemidler.
Følg pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Lifs nye bestyrelse er på plads20.3.2026 16:29:50 CET | Pressemeddelelse
Et nyt ansigt træder ind i bestyrelsen efter årets generalforsamling, hvor de to øvrige ledige pladser blev besat af medlemmer, der allerede var en del af bestyrelsen
Lægemiddelindustrien: Investeringer i life science udgør grundlaget for fremtidens økonomiske råderum24.2.2026 10:19:08 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan viser markante udgiftsposter til forsvar, grøn omstilling, velfærd og beredskab, men skal Danmark også have noget at leve godt af i fremtiden, kræver det investeringer i vores styrkeposition indenfor life science, der løfter dansk økonomi, mener Lægemiddelindustriforeningen.
Lægemiddelindustrien trak væksten i 2025 – men mørke skyer truer forude20.2.2026 08:31:09 CET | Pressemeddelelse
Lægemiddelindustrien satte et væsentligt aftryk på BNP-væksten i 2025, men mistede pusten mod slutningen af året. 2025 blev dermed samlet set et flot vækstår – men væksten er aftagende.
Udgifterne til apoteksmedicin faldt sidste år10.2.2026 07:56:38 CET | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til medicintilskud faldt i 2025, selvom danskerne bruger mere medicin, viser nye tal. Danmark investerer ikke nok i nye behandlinger, mener man i Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
Næsten hver femte eksportkrone kommer fra lægemidler9.2.2026 08:20:48 CET | Pressemeddelelse
Eksporten af lægemidler udgjorde næsten en femtedel af Danmarks samlede vareeksport i 2025, viser de nyeste eksporttal fra Danmarks Statistik. En stor kontrast til den situation, vi står i lige nu, lyder det fra Lægemiddelindustriforeningen, Lif.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
