Dansk Byggeri

Lidt mere pessimisme i både byggeriet og industrien

Del

Stemningen i bygge- og anlægsvirksomhederne er i efterårshumør, og det samme gælder industrien. I Danmarks Statistiks månedlige konjunkturbarometer for oktober er virksomhederne blevet mere pessimistiske. En af årsagerne er, at det er svært at skaffe medarbejdere, vurderer Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Dansk økonomi er fortsat inde i et solidt opsving, men et opsving med tømmermænd i store dele af erhvervslivet.

- I år har erhvervslivet oplevet faldende indtjening og senest en oktober med røde tal på aktiemarkederne. Samtidig er der fortsat udfordringer med at skaffe kvalificerede medarbejdere. Derfor er det ikke så overraskende, at både industrien og byggeriet er blevet noget mere pessimistiske i løbet af efteråret, siger cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri.

Byggeriet har i fem år været på en opadgående formkurve. Alligevel har konjunkturindikatoren svært ved at komme op i det positive felt. I oktober faldt den sammensatte indikator fra -1 til -3, ikke mindst fordi stadig flere virksomheder ikke kan skaffe de medarbejdere, de har brug for.

Mangel medarbejdere begrænset produktionen

I oktober blev 30 procent af byggevirksomhederne ifølge Danmarks Statistik begrænset i produktionen på grund af mangel på arbejdskraft, et tal der har ligget stabilt i en periode. Det er især anlægsentreprenører, murere og vvs´ere, der giver udtryk for produktionsbegrænsninger pga. mangel på arbejdskraft.

- Der er ingen tvivl om, at udfordringen med at skaffe medarbejdere dæmper optimismen rundt omkring på landets byggepladser. Og som en ny tendens, ser vi nu også lidt tyndere ordrebøger, siger Bo Sandberg.

Den høje beskæftigelse og det fortsatte pres på byggeriets arbejdsmarked gør det ekstra nødvendigt at bruge alle tænkelige kanaler til at rekruttere arbejdskraft

- Derfor er det en pseudo-diskussion at opstille modsætninger mellem danske og udenlandske medarbejdere. Så langt øjet rækker, er det ikke et enten-eller, men et både-og. Dansk økonomi, vores arbejdsmarked og ikke mindst byggebranchen ville være ilde stedt uden hjælpende hænder fra blandt andet Østeuropa. Det er trist, at der er gået så meget valgkamp i bestræbelserne på en mere smidig tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til det danske arbejdsmarked, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.

Kontakter

Kontakt
Cheføkonom Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, 28 50 38 19
Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, 21 24 47 02

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum