Lidl og Blå Kors uddeler overskudsmad til økonomisk trængte familier i påsken
5.4.2023 08:48:39 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

Hos Blå Kors, der blandt andet driver familienetværk på tværs af Danmark, oplever man desværre stadig, at mange familier får et sug i maven, når højtider og herunder påsken nærmer sig. Her synes mange trængte familier, at det kan være svært at holde den påske, de ønsker at give deres børn. Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors igen i år en stor forskel, hvor overskudsmad fra 28 af de Lidl-butikker, som holder lukket over påsken, uddeles til familienetværkene.
Blå Kors’ lokale familienetværk, som drives i partnerskab med lokale kirker, har kontakt til en lang række økonomisk trængte familier, der i forvejen kæmper med at få dagligdagen til at hænge sammen.
"Vi ved, det betyder rigtig meget for familierne at få en hjælpende hånd i form af gratis mad fra Lidl til påskedagene. Mange familier er pressede grundet økonomi, sygdom og andre udfordringer i hverdagen, som gør, at de er ramt på ressourcer. De er taknemmelige for at mærke den omtanke," siger Anne-Dorthe Moesgaard-Christensen, som er familienetværkskonsulent i Blå Kors.
Bidrager til at skabe rammerne for fællesskab
Blå Kors og Lidl har de seneste seks år samarbejdet om at donere overskudsmad til Blå Kors’ familienetværk, væresteder og botilbud over hele Danmark. Begge aktører oplever, at samarbejdet gør en stor forskel i højtiderne.
”Højtider som påsken kan være svær, da mange familier føler en forventning om at skulle give noget ekstra især til de mindste - og det kan være en økonomisk udfordring for flere. I Danmark samles vi i høj grad om måltidet, da det inviterer til fællesskab, og derfor håber vi, at vores poser med gratis overskudsmad kan skabe lidt påskehygge hos familierne. Der skal desuden lyde en stor tak til Blå Kors og deres mange frivillige, der gør et kæmpestort stykke arbejde,” fortæller Jens Stratmann, administrerende direktør i Lidl.
Poserne med overskudsmaden afhentes af frivillige hos Blå Kors ved lukketid d. 5. april fra 28 Lidl-butikker rundt i landet, og herefter bliver det delt ud til trængte familier.
Disse Blå Kors-tilbud henter overskudsmad i Lidls butikker onsdag d. 5. april.
- Familienetværket Dronninglund
- Familienetværket Esbjerg
- Familienetværket Friends & Family
- Familienetværket Holbæk
- Familienetværket Horsens
- Familienetværket Humlebæk
- Familienetværket Middelfart
- Familienetværket Nykøbing Falster
- Familienetværket Odder
- Familienetværket Odense
- Familienetværket Roskilde
- Familienetværket Silkeborg
- Familienetværket Skjern
- Familienetværket Vejgaard
- Familienetværket Vejle
- Familienetværket Aarhus V
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl runder butik nummer 170: Ny butik på Randersvej i Aarhus markerer milepæl26.2.2026 11:52:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhusianerne strømmede torsdag morgen til Randersvej for at fejre åbningen af en ny, moderne Lidl. Butikken er ikke kun en gevinst for lokalområdet, men markerer også en milepæl som butik nummer 170 i Danmark - et vigtigt skridt mod ambitionen om at nå over 200 butikker i Danmark.
Greve tog imod ny Lidl med fuldt hus: Lokalkendt butikschef klippede snoren26.2.2026 11:51:00 CET | Pressemeddelelse
Stor lokal opbakning og lange køer prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin nye butik på Mosede Strandvej i Greve. Med en lokalkendt butikschef i spidsen har byen fået en moderne dagligvarebutik med fokus på pris, kvalitet og friske råvarer.
Herning strømmede til ny Lidl på Messevejen: Klar med skarpe priser og høj kvalitet26.2.2026 11:50:00 CET | Pressemeddelelse
Lange køer og lokal nysgerrighed prægede åbningsdagen, da Lidl slog dørene op til sin anden butik i Herning. Den nye butik på Messevejen skal gøre det lettere at handle lokalt i den sydvestlige del af byen og er samtidig tobaks- og nikotinfri.
Tre produkter fra Lidls populære Madværket serie nomineret til europæisk pris13.2.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Tre danskproducerede hverdagsfavoritter fra Lidls Madværket er i år i finalen ved European Private Label Awards 2026. Denne gang er det havregryn, skyr neutral og økologisk piskefløde, der markerer endnu en international anerkendelse af danske leverandører i europæisk topklasse.
Aviaja åbner ny Lidl på Randersvej: Vi vil vinde på vores store udvalg og skarpe priser12.2.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når Lidl torsdag den 26. februar åbner dørene til en ny butik på Randersvej i Aarhus, er ambitionen klar: Kunderne skal mødes af høj kvalitet, skarpe priser og en moderne butik, hvor det er nemt og rart at handle. I spidsen for den nye butik står 35-årige Aviaja, der er født og opvokset i Aarhus og glæder sig til at sætte sit præg på Lidls nyeste butik i byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

