Lidl og Blå Kors uddeler julemad til rekordmange trængte familier: “Overskudsmaden falder på et virkelig tørt sted i år”
20.12.2022 06:00:00 CET | Lidl Danmark | Pressemeddelelse

I takt med at flere husholdninger har mærket prisstigninger, er antallet af ansøgninger til julehjælp steget, og i slutningen af november havde Blå Kors Danmark modtaget over 12.000 ansøgninger fra økonomisk trængte familier. Derfor gør samarbejdet mellem dagligvarekæden Lidl og Blå Kors en stor forskel – igen i år. Her donerer Lidl overskudsmad fra 20 af kædens butikker, der holder julelukket. Mad, som Blå Kors og deres frivillige uddeler tilværesteder og trængte familier i 16 forskellige Blå Kors-tilbud på tværs af Danmark.
”Der er ingen tvivl om, at overskudsmaden fra Lidl falder på et virkelig tørt sted i år. Mange familier og enlige kæmper hver dag med at få pengene til at række, og det er kun blevet forstærket af inflation og energikrise, så for dem er det en stor hjælp. Vi ved, at mange er så pressede på økonomien, at de springer måltider over for at kunne have råd til de mest basale ting, så uddeling af gratis overskudsmad vil helt sikkert sprede juleglæde,” udtaler Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Lidl og Blå Kors Danmark har siden 2017 samarbejdet om at mindske madspild og give en håndsrækning til trængte danskere – et samarbejde, der giver ekstra meget mening i højtider som julen, fortæller adm. direktør i Lidl, Jens Stratmann:
”Det er en virkelig trist udvikling, vi ser, hvor mange danskere har svært ved at få det hele til at hænge økonomisk sammen i julen. Det understreger i den grad meningen i det samarbejde, vi har med Blå Kors og deres fantastiske frivillige, hvor vi sammen hjælper til, at flere får mad på tallerkenen i juledagene og samtidig kan minimere madspild.”
”For nogle af vores familier vil det betyde, at de faktisk får mad i juledagene”
Et af de steder, som afhenter overskudsmad fra Lidl, er Familienetværket i Silkeborg:
”Jeg er ufattelig taknemmelig for dette initiativ, hvor vi kan afhente overskudsmad fra den lokale Lidl lillejuleaften. For nogle af vores familier vil det betyde, at de faktisk får mad i juledagene,” fortæller projektleder i Familienetværket i Silkeborg Merete Heldt og fortsætter:
”Mange familier har i denne tid vanskeligt ved at få pengene til at slå til. Forældre vil gerne, at julen bliver en god tid – især for børnene. Men når der både skal være råd til julegaver og mad, så bliver julen og juledagene ofte til en meget udfordrende og stresset tid for mange udsatte familier.”
Frivillige fra Blå Korsafhenter poserne med overskudsmad efter lukketid lillejuleaften fra forskellige Lidl-butikker rundt i Danmark.
Udover overskudsmad har Lidl bidraget med gavekortpå en samlet værdi af 100.000 kr. til kædens butikker, som Blå Kors uddeler som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor der er en forælder på overførselsindkomst. Dagligvarekæden har derudover givet økonomisk støtte til Blå Kors Danmarks julelejre.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder
Information om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 167 danske butikker. Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
30 års erfaring i spidsen for ny butik: Pia åbner Aarhus’ tiende Lidl i Viby16.4.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 30. april slår Lidl dørene op til en spritny butik på Vestergaardsvej 16 i Viby. Bag roret står den rutinerede butikschef Pia Laursen, der med 30 års brancheerfaring glæder sig til at give aarhusianerne en moderne indkøbsoplevelse med fokus på friskhed og stærke priser.
International pris til Madværket: Lidls danskproducerede skyr naturel kåret som den bedste i Europa10.4.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmarks skyr naturel fra serien Madværket er netop blevet kåret som vinder ved den prestigefyldte European Private Label Awards. Med sejren slår Lidl og Mammen Mejerierne fast, at danskproduceret skyr hører til i den absolutte europæiske topklasse.
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

