Lidl Danmark

Lidl først med SRP-verificerede ris til danskerne

Del
Dagligvarekæden Lidl har længe fokuseret på at tilbyde flere verificerede og bæredygtige produkter til danskerne, der nu får mulighed for at vælge mere bæredygtige ris, når indkøbsturen går til Lidl. Risene er verificeret med Sustainable Rice Platform (SRP) med hjælp fra den danske NGO Preferred by Nature.
Kunderne i Lidl får nu mulighed for at vælge mere bæredygtige ris på indkøbsturen.
Kunderne i Lidl får nu mulighed for at vælge mere bæredygtige ris på indkøbsturen.

På verdensplan er konventionelle ris en overset kilde til klimaproblemer. Over halvdelen af jordens befolkning får deres primære næring fra ris, men verdens ældste kornsort er desværre også skyld i et alvorligt træk på jordens ressourcer gennem et enormt forbrug af ferskvand på 2.500 liter vand per kilo ris og udledning af store mængder metan; en drivhusgas, der er 34 gange så kraftig som CO2.

Taler det til ens dårlige samvittighed, kan man nu finde SRP-verificeretris hos Lidl, som dermed er det første danske supermarked til at udbyde den mere bæredygtige ris. Det kan som forbruger være svært at finde rundt i de mange ordninger, men at ris er SRP-verificeret betyder en reduktion i vandforbruget på 20 %, at udledningen af drivhusgasser reduceres med 50 % samt en 10 % højere betaling til de bønder, der dyrker risene.

Stigende efterspørgsel på mere bæredygtige og verificerede produkter

Forbrugere i dag er i højere grad mere bevidste om, at bæredygtighed dækker bredere end blot at et produkt er økologisk eller fairtrade, men hidtil har der ikke været meget fokus på selve produktionen af ris og hele forsyningskæden bag.

Hos Lidl oplever man en stigende efterspørgsel på mere bæredygtige produkter. I Danmark ser vi generelt set bevidste forbrugere, og vi tilvælger i høj grad økologi, heriblandt økologiske ris. De økologiske principper er dog ikke tilstrækkelige til at bekæmpe de andre graverende problemer, der knytter sig til selve dyrkningen – en problematik, der stadig mangler fokus på.

Hos Lidl ønsker vi at bidrage til at gøre ris til mere bæredygtige afgrøder ved at skabe en afsætningskanal for ris dyrket på en mere bæredygtig vis. Når vi tilbyder vores kunder SRP- verificeret ris, håber vi både at kunne sætte fokus på risproduktionens udfordringer og samtidig bidrage til at gøre alternativet rentabelt. Kun på den måde kan vi skabe en varig reduktion af det klimaaftryk, der kommer fra dyrkning af ris samt forbedrede levestandarden for de bønder, der lever af at dyrke ris,” udtaler Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl i Danmark.

Mere bæredygtig forvaltning af ris i fremtiden

Den danske NGO, Preferred by Nature, blev grundlagt i Aarhus i 1994 og arbejder i dag internationalt med praktiske løsninger for at skabe positive forandringer i de lande, hvor mange råvarer produceres. NGO’en verificerer blandt andet skove og landbrug over hele verden. Det er også Preferred by Nature’s eksperter, der har været med til at udvikle Sustainable Rice Platform i 2011 – verdens første standard for bæredygtig risdyrkning.

Preferred By Nature er godkendt til at verificere risbønder og tage på kontrolbesøg for at sikre, at kravene i standarden bliver overholdt – heriblandt biodiversitet, sociale forhold, arbejdsvilkår. Her er et krav også at ændre den teknik, bønderne dyrker risene på. Eksempelvis undervises bønderne i at skiftevis oversvømme markerne og lade dem tørre ud – på den måde undgår man anaerobe forhold, som resulterer i den potente drivhusgas metan.

Vi er meget glade for, at Europas største dagligvarekæder, Lidl, vælger at sætte SRP-verificeret ris på hylderne. Det er med til at kaste lys på de udfordringer, der er i produktionen af konventionelle ris, som få desværre har hørt om i Danmark. Når danske forbrugere tilvælger SRP-verificeret ris, støtter de altså de bønder, der vælger at producere bæredygtigt. Det skaber en afsætning – og det er et stort fremskridt både for miljøet og for bønderne” udtaler Peter Feilberg, direktør i Preferred By Nature.

Indtil videre har Lidl introduceret de bæredygtige ris i Tyskland, Danmark og i Holland, og ser et stort potentiale i at fortsætte udrulningen i stadig flere lande på tværs af Lidls 11.550 butikker.

Fakta

  • 3,5 milliarder mennesker spiser ris som deres primære ernæringskilde
  • Risdyrkning forbruger 30-40 % af al verdens ferskvand og står for 10 % af det menneskeproducerede metan-udledning
  • Ris er den største årsag til tab af habitater

Kilde: Sustainable Rice Platform

Kontakter

Peter Feilberg, direktør for Preferred by Nature: pfeilberg@preferredbynature.org, tlf. +45 40 36 08 66

Billeder

Kunderne i Lidl får nu mulighed for at vælge mere bæredygtige ris på indkøbsturen.
Kunderne i Lidl får nu mulighed for at vælge mere bæredygtige ris på indkøbsturen.
Download
De SRP-verificerede Basmati ris er allerede på hylderne hos Lidl til 12.95 kr.
De SRP-verificerede Basmati ris er allerede på hylderne hos Lidl til 12.95 kr.
Download

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 151 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Lidl Danmark er ny hovedpartner på Madens Folkemøde22.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Når Madens Folkemøde slår dørene op 31. maj - 1. juni 2024, er det med en ny hovedpartner ved bordet. Lidl Danmark og Madens Folkemøde har indgået et partnerskab, som blandt andet betyder, at der i 2024 er særligt fokus på relationen mellem sundhed og mad, at Lidl Danmark bakker op om Ungdommens Madmøde, og at Madens Folkemøde får besøg af Lidl Danmarks danske producenter fra En Bid af Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye