Libratone

Libratone annoncerer ZIPP og ZIPP MINI med AirPlay 2 til september

Del

København, 13. juni 2018 – Libratone har annonceret, at deres længe ventede AirPlay 2 opdatering bliver tilgængelig på deres ZIPP og ZIPP MINI højtalere i september. En del af den nyeste iOS 11.4 opdatering giver Libratone-indehaverne banebrydende funktioner med AirPlay 2, der gør det muligt at lytte til deres yndlingsmusik og podcasts uden problemer.

I takt med at markedet for multi-room lyd udvikler sig, markerer den forbedrede kompatibilitet i den nye AirPlay 2 en milesten i udviklingen af lydteknologi og afspilning. AirPlay 2 samler minutiøst flere forskellige enheder under den samme præcise synkronisering, hvilket giver brugeren øget fleksibilitet og bedre muligheder for at afspille den samme musik i hele boligen.

Uffe Kjems Hansen, Global Product Management Director hos Libratone siger: ”Libratone er stolt af at være blandt de første i verden til at understøtte den seneste iOS 11.4 opdatering med AirPlay 2. AirPlay 2 slipper musikken løs i brugerens hjem igennem synkronisering af flere enheder, hvilket giver en helt ny, fantastisk lyd-oplevelse. Ultimativ kontrol og fleksibilitet bliver også snart tilgængelig med den nye opdatering, der giver millioner af mennesker mulighed for at styre deres højtalere ved at benytte en iPhone, iPad Apple TV eller ved at spørge Siri.”

Den gratis software-opdatering, der bliver tilgængelig i september, åbner op for kompatibilitet på tværs af alle ZIPP hjemmehøjtalere i Libratones sortiment. Libratone ZIPP og ZIPP MINI introducerer trådløs lyd på en helt ny måde ved at kombinere den bekvemmelige Bluetooth-teknologi med premium lyd og den traditionelle multi-room funktion fra WiFi-højtalere, pakket ind i et tidløst design.

ZIPP varianten er tilgængelig hos Apple stores i Europa, Asien og Canada.

For mere information:

Pressekontakt: andreas.hedensten@haloagency.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Libratone

Libratone
Libratone
Sundkaj 9
2100 København

http://libratone.com

 

Om Libratone

Libratone blev grundlagt i 2009, og det danske firma var blandt de første til at forene æstetik, skandinavisk design og god lyd. Libratones mission er at sætte musikken fri og flytte højttalerne fra stuens skammekrog til særlige yndlingsspots i boligen, hvor du rent faktisk kan se dem – og være stolt af dem. Det gør de så godt, at Libratones klassiske ZIPP-højttaler i foråret 2016 vandt den prestigefulde Red Dot Award, en af verdens mest toneangivende designpriser, for at kombinere trådløs frihed med elegant design. I 2014 fik Libratone tilført en stor sum penge og teknologisk know-how fra Kina, og det har givet firmaet mulighed for at tage et syvmileskridt fremad. Med den nye teknologi er ældre produkter nu langsomt udfaset og erstattet med nye, innovative lydsystemer for designelskere.

Se mere på libratone.com

Følg pressemeddelelser fra Libratone

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Libratone

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye