L&F: Positivt, med en bred landbrugsaftale
4.10.2021 21:18:44 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, er glad for, at det er lykkedes at lande en historisk bred aftale på landbrugsområdet. Det vidner om et ansvarligt Folketing, som har taget en svær opgave på sig, mener formanden.
- Det er rent ud sagt en kæmpe lettelse, at der er indgået en bred aftale. Vi har arbejdet benhårdt for, ikke at blive kastebold mellem rød og blå blok i årene der kommer. Det er lykkes, og det er jeg glad for.
Det giver tryghed, når landmænd og virksomheder skal lave investeringer, der rækker mange år ud i fremtiden. Det er også positivt, at regeringen har holdt fast i målet om en aftale hen over midten i dansk politik, siger Søren Søndergaard.
For Landbrug & Fødevarer har det først og fremmest handlet om at få en aftale, der skaber ro om erhvervets fremtid, og sikrer den nødvendige finansiering. Det er delvist lykkedes, mener Søren Søndergaard.
- Det fremgår tydeligt af aftalen, at de borgerlige partier har afværget katastrofen og haft blikket stift rettet mod at redde tusindvis af arbejdspladser i landdistrikterne og samtidig sikre en stærkt, grøn fødevareklynge. Det vil jeg gerne kvittere for. Jeg vil ikke bilde vores medlemmer ind, at alt er godt - eller for den sags skyld bliver nemt, men jeg har fulgt forhandlingerne tæt, og der har været langt værre scenarier fremme undervejs, siger Søren Søndergaard.
- Vi har f.eks. fået afværget flere krav om efterafgrøder, og de nye og skrappe mål til kvælstofreduktioner bliver først og fremmest med kollektive virkemidler. Vi har også fået en såkaldt second opinion, altså en ny vurdering af det faglige grundlag bag hele vandmiljøindsatsen. Det har været helt centralt for os, siger Søren Søndergaard.
Vigtigt med solid finansiering
Mens der i andre sektorer har været politisk velvilje til at finde nye midler til finansiering af grønne tiltag, er det gået mere trægt i landbrugsforhandlingerne. Søren Søndergaard hæfter sig ved, at der i de seneste uger er kommet en bredere anerkendelse af, at der er brug for nye penge til den ambitiøse, grønne omstilling.
- Det er også en sejr, at partierne har prioriteret flere penge til grønne investeringer, så vi sikrer en reel og forbedret klimaindsats frem for en ren omfordeling af eksisterende midler. Vi er – for at være helt ærlige – ærgerlig over, at, at frivillig udtagning af lavbundsjord stadig er delvist finansieret af EU-midler. Vi fik det reduceret fra knap tre milliarder til knap én milliard. Men jeg havde selvfølgelig gerne set, at det sidste tal var et rundt nul.
-Vi går en stor og svær omstilling i møde med de krav, aftalen stiller til os, men med en bred aftale har vi en historisk mulighed for, i partnerskab med samfundet og politikerne, at fortsætte den grønne omstilling af verdens bedste fødevareerhverv, mens vi leverer eksportindtægter, arbejdspladser og fødevarer i verdensklasse.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

