L&F

L&F: Ny rapport understreger potentialet i biomasse

Del

Landbruget kan blive central i den grønne omstilling gennem produktion af mere biomasse til energi.Det viser ny rapport fra forskere ved universiteterne i Aarhus og København. Landbrug & Fødevarer glæder sig over perspektiverne.

Med eksisterende teknologier kan vi fordoble produktionen af biomasse til energiformål fra landbruget og på samme tid nedbringe udledningen af drivhusgasser og kvælstof fra erhvervet.

Det er hovedkonklusionen i en ny rapport om grøn omstilling, ”10 millioner tons planen”, fra forskere ved universiteterne i Aarhus og København, og det er rigtigt gode nyheder for Danmark, mener Landbrug & Fødevarer.

- Det er en meget spændende rapport, som tydeligt viser de meget store muligheder, der er for at biomasse kan blive et helt centralt element i omstillingen til et samfund, hvor vi er langt mindre afhængigt af fossile brændstoffer, siger Lars Hvidtfeldt, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Den nye rapport indeholder en række konkrete bud på, hvordan Danmark i løbet af få år kan producere 10 mio. ekstra tons biomasse om året – vel at mærke uden at inddrage mere jord til landbrugsproduktion. Det kan blandt andet gøres ved at fordoble afgrødeproduktionen pr. arealenhed gennem at vælge afgrøder, som udnytter hele vækstsæsonen.

- At vælge nye afgrøder er interessant, når det sker i samspil med nye teknologier der kan omdanne biomassen til energi eller materialer. For eksempel kan vi lave en simpel udskiftning af kornsorter til nogle med højere halmudbytte, når behovet for mere halm opstår, siger Lars Hvidtfeldt, der også fremhæver miljøeffekterne ved en ændret mix af afgrøder.

- Der er potentielt positive miljøeffekter ved skifte i afgrødesammensætning med reduktion i udledning af kvælstof og forbedret udnyttelse af fosfor. Det er en af effekterne ved at vælge flerårige afgrøder som for eksempel pil og forskellige blandinger af græs til bioraffinering eller biogas.

Ifølge rapporten vil en øget biomasseproduktion gøre det muligt at etablere en stærk sektor for bioraffinering i Danmark. Det vil skabe 20.000 arbejdspladser, primært i landdistrikterne.

- Det er selvfølgeligt også særdeles positivt, at der forudses så mange nye arbejdspladser i forbindelse med omstillingen. Det kan bidrage meget til at understøtte en generelt positiv udvikling i landdistrikterne, siger Lars Hvidtfeldt.

Han understreger, at det er afgørende vigtigt, at landbruget også får kredit for de markante klimaeffekter, som erhvervet kommer til at bidrage til i den grønne omstilling.

- Det kan være et vigtigt bidrag til, at vi når EU’s 2030-klimamål og vi skal naturligvis godskrives i klimaregnskabet for den indsats vi yder i forbindelse med den grønne omstilling. Alt andet vil være skævt og urimeligt, siger Lars Hvidtfeldt.

Yderligere fra Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Thyge Hansen, 21818692

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

L&F: Vi står klar til at levere, Løkke3.10.2017 13:05pressemeddelelse

Fødevareklyngen kan og vil levere et endnu større bidrag til Danmarks vækst og velfærd. Sådan lyder det fra Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, efter statsministerens åbningstale. - Vores erhverv er en massiv vækstmotor i hele Danmark. Uanset om det handler om at skabe arbejdspladser, eksport, udnytte muligheder inden for digitalisering, innovation eller bæredygtighed, så er fødevareklyngen en af regeringens vigtigste samarbejdspartnere. Og vi kan levere endnu mere, hvis vi får de optimale vilkår, siger hun. Fødevareklyngen beskæftiger 186.000 personer og eksporterer årigt for 156 milliarder kroner. Fødevareklyngens nettovalutaindtjening opgøres til 84 mia. kroner, som går til dansks forbrug og velfærd. - Made in Denmark er et kvalitetsstempel. Men det er også et kvalitetsstempel, som vi skal fremtidssikre, så fødevareerhvervets eksport også fremover kan sikre tusindvis af arbejdspladser på tværs af Danmark. Men det kræver, at regeringen fortsætter af reformsporet, fo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum