Lex.dk

LEX.DK LUKKER!

Del

Hvis lex.dk lukker, bliver Danmark det eneste land blandt dem, vi normalt sammenligner os med, der ikke har et nationalt digitalt opslagsværk. Både Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig, Storbritannien og mange flere har nationale leksika online.

Hver måned søger 1,2 millioner danskere troværdig information blandt de 225.000 artikler på lex.dk, som alle er skrevet af danske forskere - til gavn og glæde for os alle. Adgangen til sitet er gratis, og det bruges i stor udstrækning af især unge. Men findes der ikke midler på den kommende finanslov, vil adgangen til alle opslagsværkerne på lex.dk forsvinde. Ingen vil længere kunne søge i Den Store Danske, Trap Danmark og de øvrige 10 opslagsværker.

Forlag og kulturinstitutioner har stillet det hele til rådighed for samfundet. For mindst 800 millioner kr. viden og rettigheder, kvit og frit. Folketinget har indtil nu sikret midler til den løbende drift og vedligeholdelse.

Hvis ikke der bevilges midler på finansloven for 2022 til at drive sitet videre for, lukker lex.dk i løbet af 2022.

Følgende organisationer har givet støtteerklæringer til lex.dk:

Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lærerforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Medier, Danske Universiteter, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det Unge Akademi, Forbundet Kultur og Information, Gymnasieskolernes Lærerforening, Kommunernes Landsforening og Sektorforskningens Direktørkollegium.

Kontakter

Information om Lex.dk

Lex.dk
Lex.dk
Fiolstræde 31-33
1171 København K

http://www.lex.dk

Følg pressemeddelelser fra Lex.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lex.dk

Opdag mere af Danmark – nyt gratis site viser vej til mere end 50.000 steder i Danmark5.7.2022 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Alle kender situationen, hvor man står foran et gammelt hus, et spændende naturområde eller en gravhøj – og man bliver nysgerrig efter at vide mere: Hvorfor ser det ud, som det gør? Hvad er det særligt interessante her? Og er der flere lignende steder i området, som jeg også kunne besøge? Hvad enten du vil fordybe dig eller blot skaffe hurtig information om statuen på torvet, kirken i landsbyen eller det nærliggende skovområde, hvor du bor eller holder ferie – så er der viden at hente på lex.dk. Fra og med i dag kan du hente information om mere end 50.000 steder over hele Danmark på lex.dk. Danmarks nationalleksikon offentliggør lige op til ferien et interaktivt kort, hvor du fra din mobil, tablet eller pc kan klikke dig ind og læse om det område, du er i netop nu. ”Du behøver hverken at registrere dig eller tegne abonnement – alle kan bruge det interaktive kort på lex.dk helt frit”, fortæller chefredaktør Niels Elers Koch og fortsætter ”med alle artiklerne fra det omfattende værk Trap

LEX.DK kan videreføres6.12.2021 15:11:39 CET | Pressemeddelelse

Regeringen meldte mandag ud, at der er afsat penge på den kommende finanslov til en videreførelse af lex.dk. Det betyder, at Danmark i lighed med de lande, vi normalt sammenligner os med, fortsat vil have et nationalt digitalt opslagsværk. Både Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Østrig, Schweiz, Italien, Frankrig, Storbritannien og mange flere har nationale leksika online. Bestyrelsesformand for lex.dk Joachim Malling glæder sig over opbakningen, der strækker sig år ud i fremtiden: ”Det er glædeligt, at Regeringen, støttepartierne og store dele af Folketinget er enige om at videreføre lex.dk. Lex.dk er et vigtigt værn imod fake news og misinformation. Finanslovsbevillingen på de 13 mio. kr. i 2022 viser Folketingets og kulturministerens engagement i kampen mod fake news; men der er brug for yderligere midler, hvis lex.dk skal have samme standard som f.eks. Store Norske Leksikon. Vi skal nok levere et godt produkt, men vi håber, vi kan supplere bevillingen med yderligere midler i de kom

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye