Grouleff Communications

Leverandør til bilindustrien optimerer logistik med autonome, mobile MiR200-robotter

Del
Mobile robotter fra danske Mobile Industrial Robots (MiR) anvendes globalt i syv produktionsanlæg under Visteon - en af verdens største leverandører til bilindustrien med fabrikker over hele verden. Visteon i Námestovo i Slovakiet er en af dem. For Visteon er intern logistik et vigtigt område i deres produktionsproces, og derfor er optimering af materialetransport en integreret del af virksomhedens strategi.
De mobile robotter fra MiR arbejder helt autonomt på produktionsanlægget, og de kan åbne døre ved hjælp af et wi-fi-modul.
De mobile robotter fra MiR arbejder helt autonomt på produktionsanlægget, og de kan åbne døre ved hjælp af et wi-fi-modul.

Visteon Electronics Slovakia producerer instrumentpaneler til mange OEM-bilproducenter, herunder Volkswagen, Skoda Auto, BMW, Ford, Citroën og flere. Med en daglig produktionskapacitet på 10.000 instrumentpaneler leverer virksomheden mere end 2 millioner produkter om året, og de 700 ansatte arbejder i treholdsskift.

Fra manuel til automatiseret intern logistik

Bilbranchen er udsat for stor konkurrence på verdensplan. Leverandørerne presses konstant af bilproducenternes krav om omkostningseffektiv levering af produkter af høj kvalitet til tiden. At levere materialer af rette kvalitet, i det rigtige omfang og på det rigtige tidspunkt er ekstremt komplekst og kræver maksimal præcision og fleksibilitet. Hos Visteon opfyldes disse krav ved elektronisk at sende en bestillingsliste til lageret og øjeblikkelig levering af materialet til produktionsområdet.

For få år siden anvendte virksomheden manuelle palleløftere, som blev betjent af ansatte. Palleløfterne blev senere erstattet af automatisk styrede køretøjer (AGV'er), som navigerede via magnetstriber. Men AGV'er er meget tids- og omkostningskrævende, når produktionsprocesser og infrastruktur skal ændres. Derfor stod det klart, at Visteon måtte erstatte denne transportform af systemer, som egner sig til Industri 4.0 og som lever op til agile og dynamiske arbejdsmiljøer, hvor nye produktionsceller skal kunne implementeres i en fart. Derfor begyndte Visteon at overveje at bruge autonome, mobile robotter fra MiR.

"Én af årsagerne til, at vi investerede i mobile robotter, er Industri 4.0, som repræsenterer fremtiden inden for vores branche,” siger Richard Čiernik, Industrial Engineer Manager hos Visteon Electronics Slovakia. "MiRs teknologi var dermed en ideel løsning for os, fordi de også allerede er er den globale standard for intern logistik hos Visteon.”

Tre forskellige opgaver, fire MiR200-robotter

“Vi vurderer vores produktionseffektivitet og arbejdsproduktivitet løbende. MiRs teknologi understøtter i høj grad vores arbejde ved at eliminere behovet for manuel transport af materiale fra A til B. Vi anvender nu fire MiR200-robotter til tre forskellige opgaver på vores fabrik: Levering af materialer til produktionslinjer, indsamling af affaldsprodukter og transport af færdigproducerede plastikprodukter,” siger Richard Čiernik.

Hver time leverer to MiR200-robotter tomme PCB-paneler til 9 automatiske SMT-linjer, hvor panelerne udstyres med elektroniske dele. En tredje robot bruges til bortskaffelse af affaldsmateriale. Den fjerde robot arbejder på sprøjtestøbningsområdet, hvor den servicerer tre produktionsmaskiner efter behov. Operatørerne tilkalder ganske enkelt robotten via en knap på en tablet. Alle logistiske funktioner styres i samarbejde med et integreret lagerstyringssystem (WMS).

De mobile robotter anvendes i 24-timers drift fem dage om ugen, og Visteon har to typer topmoduler - et fast stativ med hylder og en aftagelig arbejdsvogn, som er et modul specielt udviklet til mobile MiR-robotter af ROEQ. Det giver nem håndtering af transporterede genstande. Topmodulet til arbejdsvogne er udstyret med en klikmekanisme, som sætter systemet i stand til at indsamle og frigøre arbejdsvogne.

Helt autonom drift

De mobile robotter fra MiR arbejder helt autonomt på produktionsanlægget, og de kan åbne døre ved hjælp af et wi-fi-modul, ligesom de kan køre gennem en tunnel, køre uden om forhindringer, stoppe ved definerede positioner og genoplade automatisk. De kan evaluere den planlagte rute. Hvis der for eksempel opstår forhindringer, kan de ændre ruten selv, så de altid vælger den mest optimale vej, uden at menneskelig indblanding er påkrævet. Desuden opfylder MiR200-robotterne de standarder, der gælder for produktion af elektroniske komponenter, som kræver beskyttelse mod elektrostatiske ladning (ESD).

De ansatte hos Visteon har budt de mobile robotter velkommen. I starten var de lidt bekymrede for mulige sikkerhedsproblemer, fordi robotterne kører helt frit rundt, men efter at de havde set robotterne navigere og var blevet overbevist om, at de kan genkende mennesker og køre uden om dem, vænnede de sig hurtigt til dem. De ansatte indså hurtigt fordelene ved robotterne, idet de frigjorde dem fra tunge, monotone opgaver, som ikke skaber værdi. Brugervenlighed, nem programmering og øget fleksibilitet inden for logistiske funktioner bidrager til et smidigt samarbejde mellem ansatte og MiR-robotterne.

“MiR-robotterne tilbyder arbejdsrelaterede fordele på to vigtige områder: Enkle og monotone opgaver kan nu udføres af robotter, hvilket sikrer, at vi sparer omkostninger. Hvad angår ergonomi, er det desuden meget nyttigt, at de ansatte får leveret materialer på et præcist tidspunkt og helt uden tunge fysiske aktiviteter,” siger Richard Čiernik.

Tilbagebetalt på et år

For Visteon tilbyder MiRs logistiske løsning tre hovedfordele. For det første er den fleksibel, da den gør det muligt for Visteon at anvende den samme type robot til forskellige applikationer inden for mange forskellige produktionsområder uden at skulle ændre i deres eksisterende processer. Dernæst den hurtige implementering, som muliggøres af det brugervenlige robot-interface. Programmeringsopgaverne er meget enkle at udføre, idet alle applikationer programmeres og finjusteres i den funktionelle grafiske brugerflade, og derved kan robotterne programmeres uden tidligere erfaring. Endelig er robotterne også brugervenlige og intuitive for alle slutbrugere - en operatør i produktionen kan tilkalde en robot med blot ét klik på en knap på en tablet.

“Når vi investerer i ny teknologi her hos Visteon, er det vigtigste dog bundlinjen. Vores virksomheds grundregel er, at alle investeringer i produktionen skal kunne betale sig tilbage inden for senest et år. MiR-robotterne opfylder dette krav. Vi ser frem til en fælles fremtid med flere MiR-applikationer,” konkluderer Richard Čiernik.

Inden for den nærmeste fremtid udvider Visteon Electronics Slovakia sin eksisterende flåde af mobile robotter med flere enheder, særligt applikationer til indsamling af affaldsprodukter, levering af materialer og transport af færdigproducerede produkter. Udvidelsen sker på baggrund af den veldokumenterede succes med MiR-robotter hos Visteon.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De mobile robotter fra MiR arbejder helt autonomt på produktionsanlægget, og de kan åbne døre ved hjælp af et wi-fi-modul.
De mobile robotter fra MiR arbejder helt autonomt på produktionsanlægget, og de kan åbne døre ved hjælp af et wi-fi-modul.
Download
En operatør i produktionen kan tilkalde en robot med blot ét klik på en knap på en tablet.
En operatør i produktionen kan tilkalde en robot med blot ét klik på en knap på en tablet.
Download
Robotterne kan genkende mennesker og køre uden om dem.
Robotterne kan genkende mennesker og køre uden om dem.
Download
De ansatte indså hurtigt fordelene ved robotterne, idet de frigjorde dem fra tunge, monotone opgaver, som ikke skaber værdi.
De ansatte indså hurtigt fordelene ved robotterne, idet de frigjorde dem fra tunge, monotone opgaver, som ikke skaber værdi.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Om Mobile Industrial Robots:

Mobile Industrial Robots (MiR) udvikler og sælger branchens mest avancerede linje af samarbejdende og sikre autonome mobile robotter (AMRer), der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt håndterer intern logistik, hvilket frisætter medarbejdere til vigtigere aktiviteter. Hundredvis af mellemstore til store multinationale producenter og logistikcentre har sammen med flere hospitaler rundt om i verden allerede installeret MiRs innovative robotter. MiR har hurtigt etableret et globalt distributionsnetværk i mere end 40 lande med regionale kontorer i New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona og Shanghai. MiR er vokset hurtigt siden sin grundlæggelse i 2013, med et salg, der er steget med 500 % fra 2015 til 2016, og 300 % fra 2016 til 2017 og 2017 til 2018.

MiR blev grundlagt og drives af erfarne danske professionelle erhvervsfolk inden for robotindustrien. Virksomheden har hovedkvarter i Odense i Danmark, og i april 2018 blev den opkøbt af den amerikanske virksomhed Teradyne, som er den førende leverandør af automatiseret testudstyr. I 2015 opkøbte Teradyne også den danske virksomhed Universal Robots. Grundet sine vækstresultater inden for de seneste år blev Mobile Industrial Robots tildelt prisen EY Entrepreneur of The Year i Danmark i 2018. For yderligere oplysninger, se www.mobile-industrial-robots.com.

 

Om Visteon

Med ét af de bredeste sortimenter inden for elektronik til instrumentpaneler befinder Visteon sig ved epicenteret indenfor teknologien i såkaldte connected cars eller opkoblede biler. Visteon designer, udvikler og producerer elektroniske komponenter til instrumentpaneler i biler og connected car-løsninger. Med løsninger, som omfatter Phoenix™-infotainment, SmartCore™-domænecontrollere og en tilgang til autonom kørsel, som gør brug af kunstig intelligens og maskinlæring, er Visteon godt rustet til at imødegå nye trends inden for elektronik til instrumentpaneler. ABI Research har udnævnt Visteon til en top fem Tier 1-leverandør af connected car-løsninger. Virksomheden er teknologidreven og har en bred kundeportefølje. For yderligere oplysninger, se https://www.visteon.com/

 

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye