LEV: Alarmerende besparelsesmodel i kommunerne understreger akut behov for reform

Mindst 19 kommuner har benyttet konsulentvirksomheder til at gennemgå mere end 800 borgersager med henblik på at opnå besparelser. Det viser aktindsigter, Altinget har fået. I langt de fleste tilfælde er kontrakten udformet ud fra et såkaldt no-cure-no-pay-princip, hvor kommunens betaling til konsulentvirksomheden er afhængig af, hvor stor en besparelse der opnås. LEVs landsformand, Anni Sørensen, er stærkt kritisk over for firmaernes måde at agere på.

  - Sådan en forretningsmodel er på alle måder alarmerende og dybt foruroligende. Problemet med konstruktionen er, at man hyrer konsulenterne til udelukkende at finde billigere tilbud. Enten ved at tilbyde dem mindre støtte der, hvor de bor, eller i de helt grelle tilfælde får man borgere til at flytte fra et meget specialiseret tilbud til et langt mindre specialiseret tilbud i kommunen. Det har omfattende menneskelige konsekvenser.

Minister vil nu gribe ind
Forretningsmodellen kritiseres fra flere andre kanter. Blandt andre Social- og indenrigsminister Astrid Krag, der er bekymret over firmaernes ”aggressive metode”. Hun vil nu bede Ankestyrelsen se på om modellen overhovedet er lovlig. Ministeren retter også en kritisk opfordring til kommunerne om, ”at man husker, at det er borgeren, der er i centrum, og at man ikke får rodet sig ud i nogen metoder, som er så aggressive og grove som dem her.”

Understreger behovet for reform
Altingets afdækning af de private firmaers involvering i kommuners sagsbehandling viser efter landsformandens mening, at der er akut behov for en reform, der kan beskytte sårbare borgere mod udhuling af kvalitet, faglighed og specialisering i den hjælp de modtager. 

- Det her viser, at den evaluering af handicapområdet, som regeringen har lovet, skal tage grundig fat på kvaliteten af kommunernes myndighedssagsbehandling. Der er brug for en reform på området, der skal ændre på kommunernes økonomiske incitamenter til konstant at forringe hjælpen for samfundets mest udsatte. Jeg tænker, at det handler om en anden fordeling af udgifterne på området – og en tværgående instans, der skal tjekke kvalitet og faglighed i kommunernes afgørelser, siger Anni Sørensen.