Let tilgængelig uddannelse - uanset hvor man bor …
4.3.2020 09:04:49 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Lolland-Falster står foran massive udfordringer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet.
Ungdomsårgangene bliver mindre, og samtidig stiger antallet af ældre på Lolland-Falster markant. Danmarks Statistik forudser i sin befolkningsfremskrivning, at der vil ske et fald på mere end 1.000 unge mellem 15 og 19 år på Lolland-Falster frem mod 2030 (målt i forhold til 2019).
Det giver store udfordringer for et område som Lolland-Falster, da vi vil komme til at mangle faglært arbejdskraft på en række områder. Derfor mener vi i Strategisk Uddannelsesforum Guldborgsund, at det er nødvendigt, at vi i fællesskab kigger på, hvordan vi lokalt kan skabe de bedst mulige rammer for, at flest muligt kommer godt i gang med uddannelse, beskæftigelse og opkvalificering. Strategisk Uddannelsesforum Guldborgsund består af repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne RUC, Zealand, Absalon, SOSU Nyk. F., VUC Storstrøm, Nykøbing Katedralskole, CELF, FGU Lolland-Falster samt Business Lolland-Falster og Guldborgsund Kommune og har således god indsigt i udviklingen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet lokalt.
Strategisk Uddannelsesforum Guldborgsund opfordrer derfor til, at alle parter på uddannelsesområdet samarbejder om på alle niveauer at sikre stærke faglige uddannelsesmiljøer, så det opleves som let at uddanne sig, hvor man end bor på Lolland-Falster.
I Guldborgsund Kommune er arbejdsstyrken i perioden 2011-2019 faldet med 4,4 procent, og den forventes at falde yderligere. Halvdelen af den faglærte arbejdsstyrke er over 50 år, og mange af dem vil forlade arbejdsmarkedet i de kommende år, hvilket vil efterlade området med et kæmpe behov for kvalificeret, faglært arbejdskraft. Det er et kendt problem, og læsere af Folketidende har de sidste par måneder også haft mulighed for at følge debatindlæg fra blandt andre DI Lolland-Falster og Dansk Erhverv, der også påpeger problematikken.
Et let tilgængeligt uddannelsesudbud handler om langt mere end blot antallet af uddannelsesinstitutioner på Lolland-Falster. Det handler også om infrastruktur, om taxameter- og tilskudssystemer og om opbakning fra Christiansborg til sammen at sikre Lolland-Falster og Sydsjælland en velkvalificeret arbejdsstyrke.
I Strategisk Uddannelsesforum Guldborgsund står vi, kommune, uddannelsesinstitutioner og BLF, klar til sammen at løse opgaven.
På vegne af Strategisk Uddannelsesforum Guldborgsund
Søren Bonde,
kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune
Nøgleord
Kontakter
Kommunaldirektør Søren Bonde, tlf. 25181818
Specialkonsulent Elisabeth Rafael Kreutzfeldt, tlf. 25180188
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Politikerne stiller op til Foreningernes dag10.9.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
De to udvalg for Kultur, fritid og folkesundhed samt Landdistrikter, bosætning og medborgerskab deltager med deres egen stand for at tale med borgere og aktører.
Bibliotek og Borgerservice samles i Nysted2.9.2026 14:14:26 CEST | Pressemeddelelse
Fra 5. oktober 2026 kan borgerne møde både bibliotek og borgerservice i Det Gamle Pakhus i Nysted
Faciliteter i landdistrikterne får et løft: 339.000 kroner til lokale fællesskaber1.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire projekter i Grænge, Stubbekøbing og Øster Toreby får tilsammen 339.000 kroner fra Landdistriktspuljen. Pengene går til nyt tag, en mastekran, toiletforhold og en ny tribune. Fælles for projekterne er, at de skaber bedre rammer for et aktivt hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber.
Guldborgsund Kommune afslører vejnavn opkaldt efter falden soldat27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nybygget skoles vej i Sundby på Lolland opkaldes efter en falden soldat fra lokalområdet. Lørdag den 5. september bliver vejnavnet afsløret i anledningen af Flagdagen, hvor udsendte og faldne soldater hædres for deres indsats.
Guldborgsund Kommune indgår samarbejde om værested for tidligere udsendte26.8.2026 12:05:50 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for flere tilbud til tidligere udsendte i Guldborgsund. Særligt til dem, som kommunen har svært ved at komme i kontakt med. Derfor har Socialudvalget i Guldborgsund netop besluttet at indgå et offentligt-civilt samarbejde om værestedet BaseCamp i Radsted.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

