Lemvigh-Müller vinder tre udbud for global spiller i fødevareindustrien
6.2.2020 08:30:00 CET | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse

Lemvigh-Müllers industriteam har netop vundet tre udbud og indgået en aftale med en global ingrediensproducent, som er i gang med en ambitiøs vækstrejse.
Valget faldt ifølge ingrediensproducenten på Lemvigh-Müller, fordi stål- og teknikgrossisten matcher behovet for et stærkt partnerskab, som bygger på erfaring og ekspertise indenfor virksomhedsvækst samt indkøbs- og lageroptimering.
Styr på forbrugsvarerne med SmartLager
Lemvigh-Müller skal levere el-materiel og mekanik til ingrediensproducenten samt stå for lagerstyringen af virksomhedens forbrugsvarer gennem lagerstyringskonceptet ’SmartLager’.
Med SmartLager er håndteringen af forbrugsvarer automatiseret – alt lige fra overvågning af forbruget til varebestilling og genopfyldning kører helt af sig selv.
”Ved at overlade lagerstyringen til os som leverandør kan industrivirksomheder få frigjort tid og ressourcer til deres kerneforretning – og samtidig være sikre på aldrig at løbe tør for befæstelse, fittings, værktøj, værnemidler og alle de andre forbrugsvarer, der er brug for i produktionen”, siger Pernille Wichmann, salgsdirektør med ansvar for industri, Lemvigh-Müller.
Lagerstyring skræddersyet industri og håndværk
Hun fortæller, at ingrediensproducenten har valgt en skræddersyet SmartLager-løsning med fem lagerautomater, hvor man som i en klassisk sodavandsautomat trækker de forbrugsvarer, der er brug for. Automaterne kan opstilles i produktionen – lige dér hvor arbejdet foregår.
Løsningen består desuden af et avanceret vægtsystem, et kanban-system og en mercher-ordning, hvor der på faste ugedage kommer en medarbejder fra Lemvigh-Müller forbi fabrikken og tjekker lagerbeholdningen, pakker varer ud og fylder op.
”SmartLager er målrettet håndværks-, industri- og produktionsvirksomheder, og konceptet er så fleksibelt, at det kan skaleres op og ned og skræddersys til specifikke brancher, virksomheder og arbejdsgange”, siger Henrik Lakman, der er ansvarlig for SmartLager hos Lemvigh-Müller.
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Salgsdirektør Pernille Wichmann, tlf. 2548 2612, pewi@lemu.dk
Eller
Kommunikationschef Line Møller Blankholm, tlf. 4024 0827, limb@lemu.dk
Billeder

Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
Lemvigh-Müller sætter forsyningssikkerhed på dagsordenen ved DALO Industry Days12.8.2026 12:07:44 CEST | Pressemeddelelse
Kom og mød Lemvigh-Müller på DALO Industry Days, hvor vi præsenterer en række spændende løsninger inden for blandt andet professionelle værktøjer og sikkerhedsudstyr til Forsvaret.
Fra ældre installationer til smartere drift: Energioptimering giver hurtigt overblik og dokumenteret effekt29.6.2026 08:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller og partneren Alltech er i gang med en større screeningsopgave på i alt 16 adresser på Frederiksberg. Og potentialet er stort.
Rejsegilde i Kolding markerer næste milepæl for Lemvigh-Müllers nye centrallager25.6.2026 09:01:23 CEST | Pressemeddelelse
Lageret skal styrke leveringssikkerheden til kunder i hele landet og markerer samtidig Kolding som et af Danmarks vigtigste logistiske knudepunkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
