Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller udvider sit lejesortiment med Schaeffler INA/FAG

Del
Nyt samarbejde mellem stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller og producenten Schaeffler gør Lemvigh-Müller til den stærkeste leverandør af lejer til industrien.
Industrivirksomheder kan nu også få de kendte FAG- og INA-lejer fra Schaeffler hos Lemvigh-Müller.
Industrivirksomheder kan nu også få de kendte FAG- og INA-lejer fra Schaeffler hos Lemvigh-Müller.

Som ny forhandler af Schaeffler INA- og FAG-lejer har stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller produkter fra de ledende producenter på hylderne og styrker dermed sin position som industriens foretrukne leverandør. Det siger produktchef Lars S. Pedersen:

”Vi har længe arbejdet på at udvide vores sortiment af lejer med endnu et markedsledende brand, og jeg er derfor glad for at kunne præsentere samarbejdet med Schaeffler Group, som producerer de kendte FAG- og INA-brands”, siger han og fortsætter:

Industrien kan samle indkøb ét sted

”Sammen med det eksisterende program fra SKF og PTI står vi nu endnu stærkere rustet til at håndtere efterspørgslen fra den danske industri. Med et sortiment, der nu er øget med ca. 5.000 varenumre, og som vi løbende udbygger i løbet af 2020, kan vi tilbyde kunder i industrien endnu større mulighed for at samle deres indkøb ét sted”.

Også Schaeffler ser gode muligheder i den nye aftale:

”Vi er rigtig glade for aftalen. Lemvigh-Müller er som landets største stål- og teknikgrossist en spændende samarbejdspartner. De har et stærkt logistik set-up, og de er tilstede ved mange interessante kunder. Dette er en solid forstærkning af vores tilgang til markedet”, fortæller salgschef Steffen Fabrin.

Se det udvidede leje-sortiment her.

Om Schaeffler

Schaeffler Group er en global leverandør til automobil- og industrisektoren. Ved at levere præcisionskomponenter og -systemer til motor-, transmissions- og chassisapplikationer samt rulnings- og glidelejer til en lang række industrielle formål er Schaeffler Group allerede i høj grad med til at skabe “Mobility for tomorrow”.

Den tyske teknologivirksomhed havde en omsætning på omkring 14,2 milliarder euro i 2018. Schaeffler er med sine ca. 90.500 medarbejdere en af verdens største familievirksomheder, og med sine ca. 170 lokationer i over 50 lande har koncernen et verdensomspændende netværk af produktionssteder, forsknings- og udviklingsfaciliteter samt salgsselskaber. Med over 2.400 patentregistreringer i 2018 er Schaeffler ifølge DPMA (Det tyske Patent- og Varemærkekontor) Tysklands næstmest innovative virksomhed.

Nøgleord

Billeder

Industrivirksomheder kan nu også få de kendte FAG- og INA-lejer fra Schaeffler hos Lemvigh-Müller.
Industrivirksomheder kan nu også få de kendte FAG- og INA-lejer fra Schaeffler hos Lemvigh-Müller.
Download
Lejer bruges bredt i industrien, bl.a. i maskiner.
Lejer bruges bredt i industrien, bl.a. i maskiner.
Download

Information om Lemvigh-Müller A/S

Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen 40
2730 Herlev

http://www.lemu.dk/

Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye