Lemvigh-Müller anerkendt leverandør af værnemidler til det offentlige
6.7.2020 11:34:58 CEST | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse

”Det er rart med en leverandør og samarbejdspartner som Lemvigh-Müller, der leverer som lovet, og som man kan stole på, også i denne specielle tid vi pt. befinder os i”.
Sådan siger Claus Willamar Ehlers, der er indkøbscontroller i Kerteminde Kommune. Den specielle tid, han refererer til, er coronakrisen, som skabte et akut behov for indkøb i den offentlige sektor af bl.a. værnemidler.
I forbindelse med at Danmark lukkede ned 11. marts, og covid-19 begyndte at florere herhjemme, blev regionernes normale indkøbsaftaler suspenderet. Det var nødvendigt at få sat flere leverandører i spil for at dække sundheds- og plejesektorens enorme behov for fx mundbind, filtermasker, visirer og engangshandsker samt håndsprit. En af de leverandører, der trådte til under krisen, var Lemvigh-Müller.
Blåstemplet af Lægemiddelstyrelsen
At levere værnemidler til det offentlige er dog ikke noget, man bare lige gør. Det kræver blåstempling i form af en officiel anerkendelse af Lægemiddelstyrelsen, og dét fik Lemvigh-Müller kort tid efter nedlukningen af Danmark.
”Vi havde en del værnemidler på lager, som kunne leveres med det samme, og så gik vores Marked-Indkøb-team ellers i gang med at aktivere vores store leverandørnetværk i hele verden og source alt det, vi overhovedet kunne via vores eksisterende leverandører og samtidig få sat nye leverandører i spil”, fortæller Allan Mikkelsen, der er salgschef med ansvar for B2G, Lemvigh-Müller.
Kun godkendte værnemidler
Selvom behovet for værnemidler var nærmest umætteligt, var det for Lemvigh-Müller ikke et spørgsmål om at tage så mange nye leverandører ind som muligt. Fokus var på at samarbejde med de rigtige leverandører, der kunne leve op til kravene i sundheds- og plejesektoren, understreger han.
Det er ikke alt, der sælges som håndsprit, som er desinficerende. Masker, der bruges af kirurger, skal leve op til nogle helt andre krav end dem, man tager på i supermarkedet, når man køber ind. Det handler om menneskers liv og helbred.
”Vi rykkede meget hurtigt, men selvfølgelig uden at vi gik på kompromis med produktkvalitet og -sikkerhed. For at sikre at produkterne opfyldte alle krav var vi i tæt dialog med leverandørerne, og vi sendte datablade via Regionerne forbi Sundhedsstyrelsen og fik godkendt alle produkter på forhånd, før vi købte. Vi har kun solgt godkendte værnemidler”, siger Allan Mikkelsen.
Ruster sig til ny bølge
Han fortæller, at efterspørgslen på værnemidler er blevet mere normaliseret i takt med den gradvise åbning af Danmark, men at der er en opmærksomhed i den offentlige sektor på at ruste sig til en eventuelt 2. bølge af covid-19. Det er der også hos Lemvigh-Müller.
”Vi leverer fortsat værnemidler til den offentlige sektor og har samtidig fokus på, at vi skal være klar til at levere, hvis der kommer en bølge to, så vi er i tæt, løbende dialog med vores store leverandørnetværk og udvider fortsat netværket, så vi har så mange strenge at spille på som muligt”, siger Allan Mikkelsen.
Billeder

Information om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
Lemvigh-Müller sætter forsyningssikkerhed på dagsordenen ved DALO Industry Days12.8.2026 12:07:44 CEST | Pressemeddelelse
Kom og mød Lemvigh-Müller på DALO Industry Days, hvor vi præsenterer en række spændende løsninger inden for blandt andet professionelle værktøjer og sikkerhedsudstyr til Forsvaret.
Fra ældre installationer til smartere drift: Energioptimering giver hurtigt overblik og dokumenteret effekt29.6.2026 08:49:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller og partneren Alltech er i gang med en større screeningsopgave på i alt 16 adresser på Frederiksberg. Og potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
