Lemvig Kommune vinder KL’s klimapris
Det blev Lemvig Kommune, der i et stærkt felt af nominerede løb med prisen.
Torsdag aften blev spændingen udløst på scenen til KL’s Klima & Miljø Topmøde, der i disse dage løber af stablen i Alsion og Skansehallerne i Sønderborg.
Det blev Lemvig Kommunes grønne energifællesskaber, der vandt den anden uddeling af Kommunernes KLimapris. En pris KL har stiftet for at give de mange grønne initiativer i kommunerne den opmærksomhed og anerkendelse, de fortjener.
Lemvig Kommune vandt prisen for at opstille solcelle- og vindmølleparker med lokal opbakning. Blandt eksemplerne er Høvsøre solcelleanlæg, hvor Jysk Energi har udviklet en model til at inddrage borgerne ved at tilbyde lokalbefolkningen op til 50 procents ejerskab. Lemvig har formået at kombinere hensynet til natur, klima, mennesker og erhvervsudvikling. Andre eksempler er solcellepark og PtX ved Ramme og Klimaparken Nees Hede.
”Lokal borgermodstand mod opførelse af vedvarende energi bremser i flere tilfælde den grønne omstilling. Derfor er det også imponerende at se, hvordan Lemvig Kommune med en ny medejerskabsmodel har knækket koden til at opføre energiparker uden borgerklager, der samtidig giver rekreative muligheder og understøtter biodiversitet og klima,” siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg.
Kommunerne er en drivkraft i den grønne omstilling
Dommerkomiteen bestod af Annika Agger, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab & Erhverv på Roskilde Universitet, Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, Gitte Lillelund Bech, direktør i Dansk Erhverv, Jakob Fritzbøger Christensen, medstifter og direktør i GRØN og medlem af Ungeklimarådet, og Lars Tønder, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Komiteen slog ved overrækkelsen på, at de mange indstillinger vidner om en kæmpe dedikation og innovation i det kommunale Danmark for at udvikle konkrete initiativer, der sikrer, at vi kommer i mål med skabe et klimaneutralt samfund og en bæredygtig fremtid for alle danskere.
”Kommunerne har taget klimalederskabet på sig. Det har Lemvig Kommune også, og de har samarbejdet med borgerne på en ny måde. Jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange kan lade sig inspirere af deres indsats, og derfor er det også en stor fornøjelse at overrække prisen til Lemvig Kommune i dag. Men Lemvig var i et utroligt stærkt felt af nominerede i år, og det viser, hvordan kommunerne er en stærk drivkraft i den grønne omstilling,” siger Birgit S. Hansen.
De tre øvrige nominerede indsatser til Kommunernes KLimapris var Hørsholm, Odense og Assens.
I alt var 41 initiativer blevet indstillet til prisen. Indstillingerne dækkede bredt fra udtagning af lavbundsjord, over borgernes forbrugsbaserede CO2-udledning og til mobilitet, varme og energi. De er integreret i Kommunernes klimakort.
Med KLimaprisen følger et trofæ skabt af billedkunstner, Kigge Hvid.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Finanslovsaftale løfter økonomien på dagtilbudsområdet, men efterlader en ubetalt regning i kommunerne23.10.2025 16:20:10 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen for 2026 efterlader en ubetalt regning til kommunerne på dagtilbudsområdet, når der ikke følger nok penge med til at leve op til kravet om minimumsnormeringer, lyder det fra KL’s formand Martin Damm. Det haster med at finde en løsning, hvis ikke det skal gå ud over andre velfærdsområder.
Sammenhold i en urolig tid: Kommunernes budgetter for 2026 er på plads14.10.2025 11:24:48 CEST | Pressemeddelelse
De 98 kommuners budgetter for 2026 er nu landet. En foreløbig KL-opgørelse viser, at kommunerne har overholdt de aftalte rammer med regeringen til punkt og prikke.
Sammen mod vold, trusler og chikane: Nyt netværk skal skabe tryggere arbejdspladser11.9.2025 07:01:03 CEST | Pressemeddelelse
KL og Forhandlingsfællesskabet inviterer til et nyt netværk, der skal føre til en styrket indsats for at forebygge og håndtere arbejdsrelateret fysisk og psykisk vold, trusler og chikane på de kommunale arbejdspladser.
Takstlofter på krisecentre og herberger er et vigtigt skridt mod et mere bæredygtigt socialområde5.9.2025 14:23:42 CEST | Pressemeddelelse
Det er godt, at der nu endelig kommer en ny styringsmodel for herberger og kvindekrisecentre, lyder det fra KL, der længe har peget på behovet for i højere grad at kunne holde styr på, hvem der kan slå sig ned som herberg.
Historisk stor donation skal gøre hverdagen for landets mindste børn endnu bedre4.9.2025 06:01:09 CEST | Pressemeddelelse
LEGO Fonden uddeler 100 millioner kr. til lokal kompetenceudvikling for medarbejdere og ledere i dagtilbud i 16 kommuner. Initiativet realiseres i et fælles partnerskab mellem KL, Komponent og Professionshøjskolerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
