Landdistrikternes Fællesråd

Lejre nyt medlem i Landdistrikternes Fællesråd

Del

Lejre Kommune har meldt sig ind i Landdistrikternes Fællesråd, der blandt andet tæller 41 danske land- og yderkommuner. Organisationen oplever for tiden en massiv medlemsfremgang.

I løbet af det seneste års tid er der kommet mange nye medlemmer til Landdistrikternes Fællesråd. Interesseorganisationen tæller i dag 41 danske land- og yderkommuner, 150 landsbyer og landdistriktsråd samt en række landsdækkende organisationer og virksomheder.  

Den positive udvikling glæder formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, der i dag kan byde velkommen til Lejre Kommune, som har meldt sig ind i organisationen.

»Vi ser frem til samarbejdet med Lejre Kommune. Det er både glædeligt for Landdistrikternes Fællesråd, men i den grad også for sagen, at der kommer flere kræfter med på holdet. Vi håber, at vi ved fælles indsats kan fastholde landdistrikterne højt på den politiske dagsorden, og at vi samtidig kan inspirere hinanden til at udvikle landdistrikternes muligheder og særlige kvaliteter« siger han.

Også Grethe Saabye, der er formand for Udvalget for Erhverv og Turisme i Lejre Kommune, glæder sig til samarbejdet:

»Vi synes, det er meget vigtigt at landdistrikterne kan tilbyde både det gode familieliv og arbejdsliv. Med Landdistrikternes Fællesråd kan vi få en stærkere stemme i forhold til Folketingets beslutninger omkring landdistrikternes vilkår og muligheder. Det er uhyre vigtigt, at landdistrikternes udfordringer og løsningsmuligheder høres centralt, så vi er slet ikke i tvivl om, at vi lægger nogle af vores æg i den helt rigtige kurv i forhold til denne dagsorden ved at tegne medlemskab i Landdistrikternes Fællesråd« udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum