Boligsiden.dk

Lejlighedssalget sætter overraskende rekord i maj

Del

Salget af ejerlejligheder boomede i maj, hvor der blev solgt mere end 1.700 lejligheder i hele landet, viser nyeste opgørelse fra Boligsiden.dk. Det er en stigning på 2,3 procent sammenlignet med maj 2015.

I årets første fem måneder blev der samlet set solgt lidt færre boliger sammenlignet med sidste år, hvor der var imponerende fart på boligmarkedet. Alligevel bød maj på lidt af en overraskelse. Den nyeste opgørelse over handelstallene fra Boligsiden.dk viser nemlig, at antallet af solgte ejerlejligheder i maj klart oversteg antallet fra maj 2015.

”Der er blevet handlet imponerende mange ejerlejligheder i maj, og salget lå 2,3 procent højere end i maj 2015, men interessant nok er det ikke storbyerne, der trækker tallene op. Endnu engang bliver vi bekræftet i, at der er fuld gang i boligmarkedet også uden for de største byer”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig finder årsagen til de mange handler i det seneste rentefald og en fremgang i danskernes økonomi.

”Der er kommet lidt mere fart på boligmarkedet gennem april og maj. Det afspejler sig både i stigende boligpriser og et relativt højt antal bolighandler sammenlignet med perioden fra 2008-2014. De seneste måneders rentefald kan have givet lidt ekstra vitaminer til boligmarkedet, som i forvejen understøttes af fremgang i danskernes disponible indkomster og fremgang på arbejdsmarkedet”, siger Christian Hilligsøe Heinig.

 

Nord-, Vest- og Sydsjælland har førertrøjen på

Mens København by har haft et fald i antallet af solgte ejerlejligheder på en enkelt procent i maj sammenlignet med samme måned sidste år, er antallet af handler faldet med 15 procent i Østjylland. Nordsjælland har til gengæld øget salget med hele 35 procent i samme periode, og Vest- og Sydsjælland har øget salget med 26 procent. Også Nordjylland, Fyn og Østsjælland har haft anseelig fremgang i antallet af lejlighedshandler i maj måned sammenlignet med maj 2015.

”Der bliver stadig solgt mange lejligheder i storbyerne, men man kan overveje, om prisniveauet er blevet så højt i København og Aarhus, at en stigende andel af dem, der overvejede at købe lejlighed i byen, har kapituleret og købt lejlighed i en tilstødende landsdel”, siger Birgit Daetz.

Solgte lejligheder i maj fordelt på landsdele

Ejerlejligheder

Antal maj 2016

Ændring i forhold til maj 2015

Bornholm

30

--

Fyn

50

17%

København by

780

-1%

Københavns omegn

250

2%

Nordjylland

110

20%

Nordsjælland

140

35%

Sydjylland

60

-25%

Vest- og Sydsjælland

50

26%

Vestjylland

30

-7%

Østjylland

210

-15%

Østsjælland

60

13%

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum