Boligsiden.dk

Lejlighedspriserne fortsætter med at stige

Del

Også i maj steg prisen på ejerlejligheder, viser de helt nye nøgletal fra Boligsidens Markedsindeks. I Region Hovedstaden kom salgsprisen op på historisk høje 31.201 kroner pr. kvadratmeter.

Lejlighedspriserne tog endnu et nøk opad i maj måned. Både på landsplan og i Region Hovedstaden steg prisen med 1,4 procent, mens Region Nordjylland præsterede den højeste stigning med 3,5 procent. Kun Region Sjælland havde et fald på 0,6 procent.

Det betyder, at salgsprisen for en ejerlejlighed på landsplan i maj kom op på 23.580 kroner pr. kvadratmeter, mens købere i Region Hovedstaden måtte af med 31.201 kroner pr. kvadratmeter. Prisen på en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvadratmeter er dermed oppe på 2,5 millioner kroner i Region Hovedstaden.

”Nogle bliver bekymrede for prisudviklingen, men man skal huske på, at priserne næsten stod stille i vinter, og at de stadig ikke stiger mere end priserne på villaer og rækkehuse. Samtidig er renten lige så lav som sidste år, og økonomien er stadig i fremgang. Sidst men ikke mindst ser vi, at andelen af nybyggeri, der sælges i København, er stigende, og de dyre lejligheder ved fx Nordhavn og Ørestaden er med til at trække gennemsnitspriserne op. Så der er en god sandsynlighed for, at prisudviklingen er holdbar”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

Ingen synlige effekter af strammede realkreditregler

Inden for det seneste år er der indført tiltag, der skal sætte en stopper for en usund prisudvikling på boligmarkedet i byerne. Der er indført skrappere krav i forhold til fx at kunne optage et flekslån, og siden november 2015 har boligkøberne skullet betale fem procent af boligens værdi kontant. Umiddelbart er der dog ingen synlig effekt af tiltagene, når man ser på prisudviklingen og antallet af bolighandler.

”Mange boligkøbere kan godt finde ud af at spare op til udbetalingen, og med de lave renter og den derfor lave boligbyrde, kan mange også låne relativt store beløb i banken og stadig have en rigtig fornuftig økonomi. Skulle nogen være blevet afskåret fra at købe bolig på grund af de nye regler, så kan det ikke ses på statistikken”, siger Birgit Daetz.

Se hele markedsindekset her, og læs mere på Boligsiden.dk 

For yderligere information kontakt kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Nøgleord

Kontakter

Kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk, mobil: 21210284

Billeder

Links

Information om Boligsiden.dk

Boligsiden.dk
Boligsiden.dk
Kronprinsensgade 6, 2
1114 København K

7027 4999http://www.boligsiden.dk/

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum