home a/s

Lejlighedskøbere overrasker med købsplaner: Nyt Køberbarometer fra YouGov og Home

Del
16 % af danskerne har planer om boligkøb det næste halve år, og 6 % har fortsat planer om at købe lejlighed trods seneste tids prisfald, viser Homes og YouGov aktuelle køberbarometer for oktober. Folk i Hovedstaden er mest lune på boligkøb

FAKTA: Besvarelser i home Køberbarometer, oktober 2018
Røde og grønne markeringer i tabellen viser signifikante afvigelser.

Køberne har samme interesse for lejligheder nu som ved målingen i starten af juli, viser Home Køberbarometer, der udarbejdes af analysevirksomheden YouGov. 

Faktisk ses en tendens til en lille pil op fra 5 % til 6 %. Og det er på samme niveau som for et år siden.

”Egentlig er det overraskende, at planerne om lejlighedskøb holder niveauet, da vi har set begyndende svaghedstegn på især det københavnske lejlighedsmarked, som er toneangivende, i form af større udbud, færre handler og små prisfald, ” siger boligmarkedsanalytiker Henrik Hauthorn Jensen fra Home og fortsætter:

”En nærliggende forklaring på tendensen er, at der nu er kommet en del flere lejligheder til salg, og at køberne har fået mere at sige efter en lang periode, hvor det i høj grad har været sælgers marked. Køberne har fået stemmen tilbage i forhandlingerne, ” siger Henrik Hauthorn Jensen og fremhæver ligeledes, at der fortsat er stor efterspørgsel på et sted at bo i de større byer.

Mest ’hotte’ i Hovedstaden

Det nye Home Køberbarometer viser også, at det er folk i Region Hovedstaden, der er mest lune på et boligkøb i løbet af de kommende seks ’kolde’ måneder.

Hele 21 % har planer om boligkøb, heraf har 11 % planer om et lejlighedskøb på trods af, at det også er her, at boligpriserne er steget mest de seneste år.

”Der er en enorm efterspørgsel på boliger i hovedstadsområdet – ikke mindst i København og omegnskommunerne, ” siger Henrik Hauthorn Jensen fra Home.

Ser vi på lejlighederne, skraber Region Syddanmark bunden. Her er der kun 3 % med planer om at købe lejlighed.

I de øvrige regioner er det 13-14 %, der går med planer om et snarligt boligkøb. Mellem 5-8 % overvejer køb af hus.


Efterårsflor: Interessen for boligkøb fortsat i blomst

I alt 16 % svarer af danskerne i Home Køberbarometer, at de har planer om at købe hus, lejlighed eller sommerhus i løbet af det næste halve år. (okt-marts)

Det er præcis samme antal som for et år siden. I forhold til Home Køberbarometer for tre måneder siden, er det en lille fremgang (0,5 %-point) i planerne om at købe bolig.

”Det ligger godt i tråd med, at vi også ser stor interesse for at købe bolig i vores fremvisningsindeks for september – fremvisninger som typisk udmønter sig i handler over de næste par måneder,” siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i Home.

Fordelingen af svarene på de forskellige boligtyper er således: 7 % har planer om at købe hus eller rækkehus, 6 % har planer om at købe lejlighed, mens 3 % er på udkig efter et sommerhus. 2 % svarer 'anden type bolig'.

Færre aktive på boligjagten

55 % af dem med boligkøbsplaner svarer i barometeret, at de allerede er aktive i søgningen efter en anden bolig, mens resten - 45 % - ikke er kommet i gang med søgningen endnu.

Over de seneste tre kvartaler er færre købere gået ind i den aktive fase.

"Foråret kickstarter boligmarkedet, hvor rigtig mange boligsælgere vælger at sætte til salg. Det ved køberne godt, og derfor er flere aktive i foråret. Barometeret for oktober viser dog, at der fortsat er mange købere derude, men de er bare ikke så aktive endnu, ” siger Henrik Hauthorn Jensen.

FAKTA: Køberbarometret for oktober 2018 viser, at:

  • I alt 16 % danskere har planer om boligkøb det næste halve år.
  • 7 % vil købe villa eller rækkehus
  • 5 % vil købe lejlighed
  • 3 % vil købe fritidsbolig
  • 2 % svarer anden type bolig

Note: Nogle danskere overvejer køb af mere end én bolig, derfor summerer tallet til 17 %.

(Kilde: YouGov for home, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2025 interview med danskere i alderen 18+ år, i uge 39, 2018. Respondenter fra foregående to købsbarometer har ikke kunnet deltage i undersøgelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye