LEGOLAND® udvider med THE LEGO® MOVIE™ World i 2020 og bygger Skandinaviens første Flying Theater
I 2020 åbner THE LEGO® MOVIE™ World i LEGOLAND® med tre helt nye forlystelser og en legeplads. Udvidelsen på 5.000 m2 bliver parkens hidtil største investering, som også indeholder Skandinaviens første Flying Theater.

I dag kunne LEGOLAND® løfte sløret for nyheden til 2020 og samtidig parkens hidtil største investering i form af THE LEGO® MOVIE™ World. Det nye land får tre nye forlystelser, som sigter mod forskellige aldersgrupper, så der bliver uden tvivl noget at glæde sig til for hele familien. Landet bliver lavet i samarbejde med 'Warner Bros. Consumer Products', og er inspireret af karakterne og temaerne fra de globale hitfilm LEGO Filmen – Et klodset eventyr og LEGO Filmen 2.
- Vi glæder os rigtig meget til at få endnu et nyt land og hele tre nye forlystelser her i LEGOLAND. Det bliver en unik og gennemtematiseret oplevelse, og vores gæster vil uden tvivl føle, at de træder helt ind i det fantastiske univers, de kender fra LEGO filmene, siger Christian Woller, som er direktør i LEGOLAND.
Det første Flying Theater i Skandinavien
Man kommer ikke til at sidde stille foran den gigantiske skærm, når LEGOLAND bliver den første forlystelsespark i Skandinavien, som får et Flying Theater. Gæsterne svæver rundt, mens de ser en medrivende film på en kæmpestor 180 grader skærm. Der er også skruet op for effekterne, så man kan både forvente vind i håret, tåge og dufte i den nye forlystelse.
- Det bliver spændende at få en forlystelse som den her. Den store skærm og bevægelserne gør, at man oplever det som at flyve inde i filmen, og så virker LEGO temaet bare rigtig godt til den her type forlystelse, hvor man bliver draget ind i LEGO universet, siger Christian Woller.
På flyveturen kan gæsterne blandt andet se frem til at komme en tur op i rummet, flyve forbi pirater og opleve nogle af de kendte områder fra LEGO filmene.
Flyv rundt i 14 meters højde
THE LEGO® MOVIE™ World kommer også til at byde på en anden højtflyvende nyhed, som henvender sig til de lidt større børn. Her skal de styre deres eget fly og selv bestemme, hvor meget flyet skal rotere.
- Det bliver en rigtig sjov og flyvende forlystelse, som henvender sig til de lidt større børn, hvor der godt må komme lidt fart på, og hvor man godt kan nå at blive lidt rundtosset, inden man lander med flyet igen. Så man skal helst ikke være alt for bange for at få hovedet nedad, siger Christian Woller.
Sjov for hele familien
En anden central del af området bliver en kæmpestor legeplads med et 10 meter højt legetårn. Det ydre rum er omdrejningspunktet, og børnene kan blandt andet prøve to store rutsjebaner.
Der bliver også mulighed for at nyde udsigten fra et droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2. Her venter et 12 meter højt tårn, hvor det går op og ned med masser af sus i maven undervejs.
- THE LEGO® MOVIE™ World får en rigtig god sammensætning af noget for hele familien, så der er ingen tvivl om, at vi glæder os rigtig meget til at kunne tilføje endnu et fantastisk land til LEGOLAND oplevelsen, siger Christian Woller.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dk eller Telefon: 7950 1801
About Warner Bros. Consumer Products
Warner Bros. Consumer Products (WBCP), a Warner Bros. Entertainment Company, extends the Studio’s powerful portfolio of entertainment brands and franchises into the lives of fans around the world. WBCP partners with best-in-class licensees globally on an award-winning range of toys, fashion, home décor, and publishing inspired by franchises and properties such as DC, J.K. Rowling’s Wizarding World, Looney Tunes and Hanna-Barbera. The division’s successful global themed entertainment business includes groundbreaking experiences such as The Wizarding World of Harry Potter and Warner Bros. World Abu Dhabi (opening 2018). With innovative global licensing and merchandising programs, retail initiatives, promotional partnerships and themed experiences, WBCP is one of the leading licensing and retail merchandising organizations in the world.
THE LEGO® MOVIE 2 © & ™ DC Comics, Warner Bros. Entertainment Inc., & The LEGO Group. LEGO, the LEGO logo, the Minifigure and the Brick and Knob configurations are trademarks and/or copyrights of the LEGO Group. © 2019 The LEGO Group. BATMAN and all related characters and elements © & ™ DC Comics. All Rights Reserved. (s19).
FAKTA – THE LEGO® MOVIE™ World
- Åbning: 2020
- Areal: 5.000 m2
- LEGO figurer: 40
- Forlystelser: Flying Theater, aerobat forlystelse og droptårn, der bygger på Unikitty karakteren fra LEGO Filmen 2
- Legeplads: Legepladsen bliver et 10 meter højt legetårn målrettet de 2-5 årige med to rutsjebaner og sjove legeaktiviteter
- Fotomuligheder: Der er mange seje fotomuligheder – herunder Emmets dobbeltdækkersofa.
- Tematisering: THE LEGO® MOVIE™ World bliver et gennemtematiseret område, hvor man træder helt ind i filmenes univers og kommer på besøg i de kendte områder fra filmene.
- Investering: Største investering i LEGOLAND parken til dato.
- Placering: Det nye område kommer til at ligge i området bag X-treme Racers indgang både fra Adventure Land og Polar Land.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
+45 20 30 81 84Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® laver julekalender til de mindre børn – følg med i ’Den Magiske Julerejse’ fra på søndag28.11.2019 15:40:31 CET | Pressemeddelelse
På søndag sætter rigtig mange danske børnefamilier sig i sofaen og ser julekalender. Men i år skal de måske supplere de klassiske TV julekalendere med ’Den Magiske Julerejse’ fra LEGOLAND, som er en spændende og lærerig julekalender på YouTube for de mindre børn.
PRESSEMEDDELELSE: Jagten på 1.600 sæsonmedarbejdere til LEGOLAND går ind i dag21.11.2019 14:34:13 CET | Pressemeddelelse
Der skal rekordmange medarbejdere til for at holde alt i gang, når LEGOLAND® slår dørene op til en ny sæson den 28. marts 2020. Derfor kan man allerede fra i dag se de mange forskellige stillinger, der er mulighed for at komme i betragtning til.
Ny spøgelsesjagt på telefonen til årets Halloween i LEGOLAND®3.10.2019 12:08:16 CEST | Pressemeddelelse
Den 6. - 27. oktober bliver LEGOLAND® traditionen tro forvandlet til en (u)hyggelig forlystelsespark. Græskar, edderkopper og tusindvis af lys i parken skaber en helt særlig Halloween stemning, og ved tusmørke kommer LEGO® spøgelserne frem med det nye LEGO Hidden Side, hvor børn og voksne bliver spøgelsesjægere.
Børnefavoritter indtager scenen i LEGOLAND®30.8.2019 11:43:12 CEST | Pressemeddelelse
Hver lørdag i september fyldes LEGOLAND® med fest og farver, når fire seje kunstnere underholder med sjov og ballade på scenen til de årlige September Shows. Som noget nyt i år har LEGOLAND inviteret to nye børnefavoritter - Rosa fra Rouladegade og Ramajetterne til at indtage scenen.
Invitation til pressemøde 27. juni kl. 11.00 – LEGOLAND® afslører 2020 nyhed24.6.2019 14:09:35 CEST | Presseinvitation
Torsdag den 27. juni afslører LEGOLAND® parkens nyhed for 2020. Der er tale om en investering på mere end 100 mio. kr., hvilket er den største enkeltstående investering i et nyt område i parkens historie.
Årets nyhed i LEGOLAND® - Premiere på storslået riddershow4.5.2019 16:45:09 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag klokken 13.00 kunne gæsterne i LEGOLAND® for første gang opleve det storslåede riddershow ’Battle of The Brick’ i en helt ny arena med masser af ægte ridderstemning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum