LEGOLAND® tyvstarter årets store nyhed: Børn fra Julemærkefonden tænder julelyset i LEGOLAND® en måned før juleaften
18.11.2022 09:16:26 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Torsdag den 24. november kl. 17.00 bliver julelyset tændt i LEGOLAND, når børn fra Julemærkehjemmene kommer på besøg for at tænde julelysene i LEGOLAND og ikke mindst i det helt nye 10 meter høje LEGO® DUPLO® juletræ, som for første gang afsløres for gæsterne.
LEGOLAND og Julemærkefonden vil også kickstarte en fælles indsamlingsaktivitet, hvor LEGOLAND sammen med gæsterne vil samle penge ind til Julemærkefonden i løbet af hele juleåbningen.
- Vi kan slet ikke vente med at vise den magiske julestemning, vi skaber i LEGOLAND i år, så derfor glæder vi os rigtig meget til at tænde julelysene i LEGOLAND sammen med Julemærkefonden og markere det nye samarbejde. Udover at vi kommer til at samle penge ind til Julemærkefonden sammen med vores gæster, så har vi også inviteret alle børn fra Julemærkehjemmene en tur i LEGOLAND i løbet af julen, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Direktøren i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, glæder sig også over det nye samarbejde og til at være med til at markere åbningen af Jul i LEGOLAND.
- Vi er meget glade for vores nye samarbejde med LEGOLAND, som kommer til at strække sig igennem hele julen. Samarbejdet kan forhåbentligt både være med til at give børnene på Julemærkehjemmene nogle fantastiske oplevelser i LEGOLAND og nogle midler til vores arbejde for et børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel, siger Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Praktisk info for pressen
Julelyset tændes torsdag den 24. november kl. 17.00. Herefter vil der være mulighed for interviews med Christian Woller, direktør i LEGOLAND og med Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden.
Af hensyn til praktikken skal pressen tilmelde sig til pressechef i LEGOLAND, Kasper Tangsig på presse@legoland.dk senest den 21. november.
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder






Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Danmarks første duellerende rutsjebane åbner i LEGOLAND®: Store præmier på højkant i det første officielle ræs på åbningsdagen18.3.2026 07:51:44 CET | Pressemeddelelse
LEGOLAND® inviterer 12 personer til at deltage i det første officielle ræs i den nye familieforlystelse Minifigure Speedway, når parken slår dørene op lørdag den 28. marts.
For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.
Bliv en del af fællesskabet i LEGOLAND® – søg sæsonjob nu!5.12.2025 14:34:44 CET | Pressemeddelelse
Drømmer du om et job, der er federe end de fleste og giver dig et fællesskab med venner for livet?
LEGOLAND® åbner julesæsonen med verdens længste peberkagemand og nye LEGO® minifigur-maskotter20.11.2025 15:13:24 CET | Pressemeddelelse
Når LEGOLAND® åbner op for julesæsonen lørdag den 29. november, bliver det med duften af friskbagt peberkage og en afsløring af to helt nye LEGO® minifigur-maskotter.
Gæsterne i LEGOLAND® slår græskarrekord5.11.2025 13:15:30 CET | Pressemeddelelse
Takket være de mange gæster, der har besøgt LEGOLAND® under Halloween, er der i år blevet bygget 6864 LEGO® græskar i Pumpkin Gallery.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
