LEGOLAND slog dørene op til Halloween i LEGOLAND® med nyt monstertema og en helt ny aktivitet med levende monstre
1.10.2022 16:05:56 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Nu er der endnu engang halloween på programmet i LEGOLAND®, og i år er parken blevet invaderet af et helt nyt monstertema. Man kan opleve en ny monster 4D-film i LEGO® Studios og monsterfede aktiviteter for hele familien, hvor man bl.a. kan lære monstertricks i Scary School. Det hele afsluttes med et brag søndag d. 30. oktober, hvor LEGOLAND byder på et imponerende fyrværkerishow og en (u)hyggelig monsterparade, hvor gæsterne opfordres til at trække i deres egen monsterudklædning for at deltage.
Monster Mansion – ny aktivitet med levende monstre
Allerede ved indgangen til den nye aktivitet – Monster Mansion – møder gæsterne den onde heks, som vogter ved sin boblende heksekedel og leder gæsterne ind i den nye monsteraktivitet i LEGOLAND®.
- Den helt store nyhed til halloween i år er Monster Mansion, hvor vi sammen med DYSTOPIA Entertainment, har udviklet en helt ny attraktion med levende monstre, så der er garanti for, at man bliver overrasket og lidt skræmt undervejs. Gæsterne har allerede taget rigtig godt imod den nye aktivitet og det nye monstertema, som er gennemgående for halloween i år, siger Stine Hegelund Ingemann Thomsen, som er senior brand manager og ansvarlig for events i LEGOLAND.
Monster Mansion er anbefalet til børn fra 7 år og op.
En monsterspækket gade: Monster Street
Igennem hele halloweenperioden kan man gå en tur ned ad Brick Street, der er blevet forvandlet til ’Monster Street’. Her kan gæsterne blandt andet opleve den nye 4D-film ”The Great Monster Chase”, bygge monstre af LEGO® klodser og møde de mange monstre, der lurer om hjørnet.
- Monster Street er fyldt med aktiviteter for hele familien. Her kan man lære at opføre sig som et monster i Scary School, spise et monstermåltid, bygge sit eget LEGO® monster og gå på digital monsterjagt, fortæller Stine Hegelund Ingemann Thomsen.
Udover de nye aktiviteter byder halloween i LEGOLAND® også på den klassiske Brick or Treat aktivitet, og hele parken er pyntet op med masser af græskar og flotte halloweendekorationer.
Monster Mansion, Scary School og Brick or Treat kan opleves alle lørdage i oktober samt alle dage i perioden den 15.-22. oktober, hvor der også vil være åbent helt til kl. 21.00 med mulighed for at prøve udvalgte forlystelser i mørket indtil kl. 20. Se hele programmet for halloween og læs mere om de forskellige aktiviteter på LEGOLAND.dk/monster.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på +45 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
LEGOLAND® flytter 225.000 LEGO® klodser til Grenaa under årets sommertogt28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kongeskibet Dannebrog den 2. juni besøger Grenaa i forbindelse med det årlige sommertogt, sætter også LEGO® modellen af Kongeskibet Dannebrog kurs mod byen på Djursland.
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum








