LEGOLAND Billund

LEGOLAND® præsenterer spektakulært nyt riddershow

Del
Sæson 2019 byder på helt nyt show i LEGOLAND®, når det storslåede riddershow ’Battle of The Brick’ brager løs i en helt ny specialbygget arena og fuldender ridderoplevelsen

Lad trompeterne gjalde over sø og land. Kongen har sendt bud efter rigets mægtigste riddere til et hæsblæsende slag om det eftertragtede LEGO® trofæ.

Sådan vil det komme til at lyde fra den 4. maj til 17. august, hvor parkens gæster kan opleve et helt nyt show i LEGOLAND. Gæsterne træder ind i en autentisk arena for at se et imponerende riddershow med lansekamp på hesteryg, sværdfægtning, akrobatik og seje stunts.

- Vi glæder os helt vildt til Battle of the Brick i LEGOLAND. Det bliver en rigtig familieaktivitet med ridderstemning, når ægte heste i lansekamp og en dyst mellem rødt og hvidt hold fylder arenaen, så gæsterne kan godt finde deres bedste hepperåb frem, siger Eventchef Pernille H. Steffensen.

Den 4. - 5. maj vil der også være aktiviteter inden showet. Børnene kan prøve kræfter med ringridning på kæphest, få lavet ansigtsmaling og selv tegne et heppeskilt.

Gæster en del af showet

Gæsterne oplever showet stående fra trætribuner på hver side af ridderarenaen, og de bliver en aktiv vigtig del af dysten i arenaen. Enkelte tilskuere får endda en endnu større rolle, da ridderne til hvert show får brug for hjælp fra en familie, der skal indtage kongelogen og hjælpe med at holde styr på pointene i dysten.

- For at oplevelsen har en ægte ridderstemning, bliver gæsterne også en del af showet. Fra hver side af arenaen får deres holds riddere nemlig brug for al den opbakning de kan få i form af klapsalver og jubelråb. Og vi kan godt sige, at Battle of the Brick er slaget, hvor ingen ved, hvordan det ender, siger Pernille H. Steffensen.

Ridderne sadler op til kamp to gange dagligt i hverdage og tre gange i weekender og hele sommerferien fra den 4. maj – 17. august.

Fuldender ridderoplevelsen

Med Battle of the Brick får riddertemaet en dimension mere, da rekordinvesteringen og nyheden LEGOLAND Castle Hotel tidligere i år for første gang kunne byde overnattende gæsterne indenfor på et slot.

Tilsammen skal de to nyheder give den ultimative ridderoplevelse for børnefamilierne.

- Med åbningen af Battle of the Brick får overnatningen på LEGOLAND Castle Hotel et ekstra lag på. Nu kan gæsterne sove på et ægte slot og være med til ridderturnering om dagen, så det glæder vi os enormt meget til at få sat i gang den 4. maj, slutter Pernille H. Steffensen.

Kontakter

Praktisk info til pressen:


Det første show afvikles lørdag den 4. maj kl. 13.00. Arenaen indvies officielt kl. 12.30, hvor de første gæster får lov til at komme ind og tage plads i arenaen. For yderligere oplysninger kontakt: Pressekoordinator Martin Duus Horslund på tlf. 79 50 18 19 eller martin.duushorslund@LEGOLAND.dk

Billeder

Information om LEGOLAND Billund

LEGOLAND Billund
LEGOLAND Billund
Nordmarksvej
7190 Billund

http://www.legoland.dk

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye