LEGOLAND® inviterer til Danmarks sjoveste LEGO® NINJAGO® Academy i maj
3.5.2022 13:28:01 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Gæsterne i LEGOLAND® kan se frem til en fantastisk oplevelse i bedste ninjastil, når LEGO® NINJAGO® World i LEGOLAND byder velkommen til et endnu større og vildere NINJAGO univers i maj. Hver dag kan gæster i alle aldre træne ninjaskills på LEGO NINJAGO Academy og få et sejt badge som bevis på, at de er en ægte ninja. Derudover er det muligt at møde både den dybsindige ninjamentor, Mester Wu, og den seje ninjafighter, Kai, fra LEGO NINJAGO universet og ikke mindst slippe kreativiteten fri i byggezonen og vinde seje LEGO præmier. Hver weekend vil der være nye og sjove eventaktiviteter, som gæsterne kan deltage i.
- Jeg glæder mig helt vildt til at præsentere vores gæster for LEGO NINJAGO Academy til maj. Børnene kan opleve en fantastisk ninjaverden med både musik, leg, seje spinjitsu-tricks og ikke mindst heltene fra LEGO NINJAGO universet. Og så er der masser af muligheder for at finpudse sine ninjaskills og træne med vaskeægte ninjaer. Det bliver så fedt, siger Anne Mette Eg Andersen, der er aktivitets- og eventansvarlig i LEGOLAND.
Allerede fra gæsterne træder ind i parken, kommer de til at mærke NINJAGO stemningen. Indgangen til LEGOLAND vil være udsmykket med flag og pynt, og temaet vil fortsætte hele vejen langs årets nyhed Brick Street og frem til LEGO NINJAGO World, hvor der vil være mystisk og levende musik, som giver en ægte NINJAGO stemning. Og bliver ninjaerne sultne efter deres spintjitsu-træning, er der Ninja Burgers at finde i Burger Kitchen.
- LEGO NINJAGO Academy er én af de fedeste events, vi afholder her i LEGOLAND. Der er fart over feltet, træningsaktiviteter for alle og spændingsfyldt musik, som alt sammen er med til at give en helt speciel NINJAGO stemning i parken - og i weekenderne er der ekstra fart på, siger Anne Mette Eg Andersen.
NINJAGO® weekender i ekstra gear
Hver weekend i maj vil der være ekstra shows og aktiviteter at finde i LEGO® NINJAGO® World. Blandt andet kan gæsterne på udvalgte dage opleve LEGOLAND® Garden spille parken op til ninjadans, høre Seido Taiko’s hårde slag på japanske trommer, give den gas til Ninjutsu-workshop og lære seje ninjamoves eller se ninjashows med LEGOLAND Ninjas.
I LEGO NINJAGO World vil der fortsat være et væld af muligheder for at udfordre sig selv og samtidigt have det sjovt. Man kan træne sin styrke på Coles klatrevæg, snige sig igennem Lloyds Laser Labyrint, holde balancen på Kais spinnere og lære at mestre jord, ild, lyn og vand i LEGO NINJAGO The Ride!
- Der er altid gang i LEGO NINJAGO World, men i maj måned er der særligt fokus på dette område. Det bliver fedt at kunne give noget ekstra til alle vores gæster, så de kan få en kæmpe NINJAGO oplevelse med LEGO NINJAGO Academy, siger Anne Mette Eg Andersen.
Se hele programmet for LEGO NINJAGO Academy i LEGOLAND og læs mere om de forskellige eventaktiviteter på www.legoland.dk.
Nøgleord
Kontakter
Kasper TangsigPressechef
Tlf:+45 7950 1609Tlf:+45 2030 8184Kasper.Tangsig@LEGOLAND.dkBilleder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






