LEGOLAND Billund

LEGOLAND® får besøg af 30 Ferrarier

Del
Den 18. og 19. august bliver der fart over feltet, når 30 Ferrarier indtager LEGOLAND® til Ferrari Days. Her får gæsterne en unik chance for at komme helt tæt på de røde superbiler, ligesom de kan deltage i konkurrencer og støtte velgørenhed

Der bliver rig mulighed for at lære mere om de fantastiske Ferrari biler, når de lørdag og søndag i uge 33 triller gennem LEGOLAND® parken og ender på eventområdet. Her vil være der mulighed for at komme helt tæt på bilerne, høre motorerne brøle og deltage i flere Ferrari aktiviteter. Og helt ekstraordinært gæster racerkøreren Mikkel Mac eventen med den Ferrari, han havde med til racerløbet Le Mans.

- Vi ser frem til for tredje gang at afholde Ferrari Days her i LEGOLAND. Det bliver rødt, hurtigt og en oplevelse for gæsterne og især børnene, når de 30 Ferrarier og racerkøreren Mikkel Mac besøger os. Det er en unik mulighed for vores gæster til at opleve de flotte biler på nært hold og ikke mindst deltage i sjove konkurrencer med seje præmier, siger Pernille H. Steffensen, Event Manager i LEGOLAND

Både lørdag og søndag vil der klokken 11.30 og 17.00 være parade gennem det meste af parken med de 30 biler. Som noget ekstra vil flere heldige gæster begge dage kunne vinde en plads i en bilerne under paraden.

En tur i en god sags tjeneste

LEGOLAND, der er ejet af Merlin Entertainments, kan i år fejre 10 års fødselsdag for den velgørende fond Merlins Magiske Tryllestav. I den anledning kan børn fra 6 – 18 år prøve en tur i en af Ferrari bilerne. Turen i de røde lyn koster 100 kroner, og alle pengene går ubeskåret til Merlins Magiske Tryllestav, der til dagligt arbejder med at give unikke og uforglemmelige oplevelser til alvorligt syge og vanskeligt stillede børn over hele verden.

- Vi glæder os meget over at kunne fejre 10-års fødselsdag for Merlins Magiske Tryllestav til Ferrari Days i LEGOLAND. Derfor har vi skabt en velgørenhedstur for de yngre gæster, hvor de for 100 kroner kan få en fed tur i en ægte Ferrari og samtidig støtte et godt formål. Pengene vi samler ind går ubeskåret til fonden, så den fortsat kan hjælpe vanskeligt stillede børn med at give dem fantastiske oplevelser, siger Pernille H. Steffensen.

Programmet for dagen kan ses på LEGOLANDs hjemmeside.

For yderligere information, kontakt venligst

LEGOLAND: PR-koordinator Martin Duus Horslund, Tlf. 20 30 85 66, martin.duushorslund@LEGOLAND.dk

For mere information om Merlins Magiske Tryllestav: www.legoland.dk/om-os/om-legoland/merlins-magiske-tryllestav

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om LEGOLAND Billund

LEGOLAND Billund
LEGOLAND Billund
Nordmarksvej
7190 Billund

http://www.legoland.dk

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye