LEGOLAND® åbner hele parken til jul for første gang nogensinde med masser af julelys og magisk julestemning
3.11.2022 09:22:19 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Lørdag den 26. november åbner LEGOLAND® en ny sæson, når parken for første gang nogensinde åbner til jul. Gæsterne kan se frem til magisk julestemning, masser af juleaktiviteter og et 10 meter højt LEGO® DUPLO® juletræ, og så kan de stå på skøjter på en nyanlagt skøjtebane og selvfølgelig prøve alle parkens forlystelser med få undtagelser.
- Vi glæder os helt vildt til at kunne byde vores gæster velkommen til jul i LEGOLAND. Det er første gang nogensinde, at vi åbner hele LEGOLAND til jul, og gæsterne kan godt glæde sig til masser af juleaktiviteter og en helt magisk stemning, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Magisk julestemning med flotte julelys
Der bliver arbejdet på højtryk i disse uger for at give gæsterne den bedste juleoplevelse, når LEGOLAND® slår dørene op til den helt nye sæson den 26. november.
- LEGOLAND bliver fuldstændig forvandlet på samme måde, som vi kender det fra halloween. Der er garanti for at komme i julestemning, og vi kommer til at have masser af julelys, som naturligvis primært består af nyindkøbte LED lys med et meget lavt energiforbrug, siger Christian Woller.
Der kommer også julestemning på Hotel LEGOLAND, hvor man kan komme på magisk juleophold, og til nytår kan man fejre nytårsaften med børnedisko, lækker mad og fyrværkeri på Hotel LEGOLAND.
Jul i LEGOLAND kan opleves på 23 udvalgte åbningsdage fra den 26. november til 31. december, hvor der vil være åbent fra kl. 10-19, så man kan opleve stemningen, når mørket falder på. Den 31. december er der åbent fra kl. 10-16.
Læs mere om jul i LEGOLAND på www.legoland.dk/jul
For yderligere oplysninger kontakt pressechef, Kasper Tangsig på 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Fakta om Jul i LEGOLAND®:
Stor skøjtebane
Der bliver rig mulighed for at suse afsted på den nye, store skøjtebane, som er anlagt i forbindelse med Jul i LEGOLAND®.
Julemanden kommer på besøg
Julemandens hyggelige stue er flyttet ind i LEGOLAND®. Her kan børnene komme på besøg og møde julemanden, som også har en gave til dem (betalingsaktivitet).
Juleboder med godter i lange baner
Oplev de hyggelige juleboder, der blandt andet serverer lune æbleskiver, gløgg, brændte mandler og lækre churros.
Juletematiserede forlystelser
Alle forlystelser med få undtagelser vil være åbne, og to af forlystelserne vil være juletematiserede. Der vil også være fokus på jul i de nye byggeoplevelser, hvor man blandt andet kan lære at bygge julepynt med LEGO® klodser.
Julelys og juletematisering
Masser af julelys, juletræer og juletematisering i hele LEGOLAND.
Luciaoptog
Stort luciaoptog den 13. december. LEGOLAND® Garden spiller også julemusik på udvalgte dage.
Billeder





Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
LEGOLAND® flytter 225.000 LEGO® klodser til Grenaa under årets sommertogt28.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kongeskibet Dannebrog den 2. juni besøger Grenaa i forbindelse med det årlige sommertogt, sætter også LEGO® modellen af Kongeskibet Dannebrog kurs mod byen på Djursland.
LEGOLAND® efterlyser københavnere, der vil flytte ind som LEGO® figurer i nyt område af Miniland21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. juli kan gæster i Miniland i LEGOLAND® Billund opleve et helt nyt område inspireret af Københavns Havn. Her bliver ikoniske steder som Pakhuset, Reffen Street Food, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog genskabt med LEGO® klodser.
Kæmpe nyhed i Miniland: Over fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog lægger til kaj6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
LEGOLAND® løfter i dag sløret for årets nyhed i Miniland: en mere end fire meter lang LEGO® model af Kongeskibet Dannebrog bygget med 225.000 klodser samt en markant udvidelse af København med særligt fokus på havneområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
