LEGOLAND® åbnede årets nyheder for vanskeligt stillede børn og flygtningebørn fra Ukraine
1.4.2022 14:02:31 CEST | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

I morgen åbner LEGOLAND®, men allerede i dag gik portene op for en række særligt inviterede gæster. Vanskeligt stillede børn fra forskellige organisationer fik fri adgang til LEGOLAND, og samtidig fik de også lov til at være med til åbningen af årets nyheder og være de første til at prøve kræfter med de nye byggeoplevelser, som er samlet omkring den nye byggegade "Brick Street" i LEGOLAND.
- Det er altid en særlig dag, når vi åbner portene til en ny sæson, og vi er virkelig glade for, at så mange børn fra de fire organisationer havde lyst til at komme og hjælpe os med at skyde sæsonen i gang i år. Det har virkelig været fantastisk at opleve deres reaktion på at være med til at åbne vores nyheder og den måde, de har taget imod det hele på, siger Christian Woller.
Børn fra Ukraine var blandt de inviterede
I år var det Familier med kræftramte børn, Hjerteforeningen og Børnehjælpsdagen, der kom besøg, og derudover havde LEGOLAND® også inviteret flygtningebørn og deres familier igennem Dansk Flygtningehjælp. I alt var cirka 4.000 børn og deres familier inviteret til en dag i LEGOLAND.
- Som alle andre er vi naturligvis berørte af situationen i Ukraine, og vi har fået mange henvendelser fra vores gæster, som har ukrainere boende, og som har spurgt til, om vi ikke kunne give dem et besøg i LEGOLAND, så derfor er vi rigtig glade for, at det kunne lade sig gøre i dag i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, siger Christian Woller.
Og det betyder noget for familierne at få en dag, hvor tankerne kan komme væk fra det, der fylder i hverdagen. Det understreger Dansk Flygtningehjælp, som har hjulpet med at invitere flygtningebørn og deres familier.
- Det har vakt meget glæde hos de børn, vi kender fra vores integrationsindsatser, at de har fået mulighed for at komme i LEGOLAND. Også vores mange frivillige, der gør dagen mulig, er både glade og rørte over, at LEGOLAND har valgt at inkludere børn med flugtbaggrund. At føle sig velkommen, som en del af fællesskabet, inviteret med og bare tænkt på varmer børnene - og alle små og store skridt i den retning har en meget større betydning for deres trivsel, end hvad man tror. Tak til LEGOLAND for en flot mulighed og et godt samarbejde, siger Marie-Cecilie Friis Broundal, Regionalkonsulent Region Midtjylland i Dansk Flygtningehjælp.
Åbningsfernisering af LEGOLAND® Gallery
I morgen vil der også være åbningsstemning i LEGOLAND®, når LEGOLAND inviterer til åbningsfernisering af LEGOLAND Gallery kl. 14.00, hvor nogle af gæsterne selv har bygget de modeller, der bliver en del af udstillingen.
- LEGOLAND Gallery bliver den ultimative oplevelse i LEGOLAND for LEGO® byggere i alle aldre. Her kan gæsterne opleve inspirerende og flotte LEGO® modeller bygget af fans fra hele verden, og samtidig selv slippe kreativiteten løs og bygge unikke LEGO modeller sammen med medarbejderne i LEGOLAND, siger Christian Woller.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på presse@legoland.dk eller tlf. 2030 8184.
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Det originale Kongeskib fra Miniland solgt for det dobbelte af vurderingen: Nu doneres pengene til Mary Fonden16.9.2026 20:58:33 CEST | Pressemeddelelse
Det originale Kongeskib Dannebrog bygget i LEGO® og udstillet i Miniland i næsten 30 år er nu solgt på auktion. Efter to ugers budrunde endte salgsprisen på 60.000 kroner. Det er det dobbelte af den oprindelige vurderingspris på 20.000-30.000 kroner. Hele beløbet doneres til Mary Fonden.
LEGOLAND® efterlyser danskernes Halloween-traditioner til ny særudstilling15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad gør du, når du fejrer Halloween? LEGOLAND® Billund efterlyser nu familier, børn og Halloween-entusiaster med en særlig tradition, som kan blive genskabt i LEGO® og få plads i Miniland i en særudstilling til oktober. En udvalgt familie får desuden mulighed for at opleve modelbyggeriet på nært hold, når de inviteres med i byggeprocessen af deres særlige Halloween-tradition.
For første gang nogensinde: Original LEGO® model fra Miniland sættes på auktion2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får LEGO® entusiaster en helt særlig mulighed for at få fingrene i en ægte LEGO model fra Miniland. LEGOLAND® sætter nemlig den originale model af Kongeskibet Dannebrog fra 1998 på auktion hos Bruun Rasmussen. Samtidig kan gæster opleve et helt nyt område i Miniland i LEGOLAND med Københavns Havn og en ny og større model af Kongeskibet Dannebrog bygget i LEGO.
Mere end en million LEGO® klodser er flyttet ind i Miniland1.7.2026 11:47:43 CEST | Pressemeddelelse
I dag kunne vi indvie vores helt nye område i Miniland i LEGOLAND® Billund inspireret af Københavns Havn. Der er brugt mere end en million LEGO® klodser til området, der blandt andet indeholder Pakhuset i Engholmene, Cirkelbroen og Kongeskibet Dannebrog.
Hundredvis af københavnere har søgt: Rasmus og familien bliver nu foreviget som LEGO® figurer og ved deres rækkehus i Miniland25.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at blive bygget som LEGO® figurer til det nye område inspireret af Københavns Havn i Miniland har været overvældende. Flere hundrede københavnere har ansøgt om at blive bygget. En af dem er Rasmus Holde, som nu får sin drøm opfyldt sammen med sin familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum















