LEGO og Danske Indkøbsrejser giver julemærkebørn kæmpe oplevelse

Del

Korsør, 05. januar 2018:  Der er ingen tvivl om at der er lagt op til en oplevelse ud over det sædvanlige, for de ca. 200 julemærkebørn, der mandag den 8. januar 2018 får en dag i det flotte nye LEGO® House i Billund.

Dagen er kommet i stand gennem et samarbejde mellem LEGO og Danske Indkøbsrejser, hvoraf sidstnævnte er både sponsor og arrangør af dagen.

Citat: Direktør Jesper Bernth fra Danske Indkøbsrejser udtaler: "Det er vigtigt for mig som person og som virksomhedsleder at vise en stærk social profil. Vi danskere er fantastiske til at få ting til at ske, også velgørenhed, og heldigvis er der mange virksomheder som LEGO og os der viser en social profil og er villige til at gå langt for andre. Denne tur bliver ikke den sidste Danske Indkøbsrejser laver af slagsen, og vi glæder os til en dejlig dag med alle børnene."

Alle Julemærkehjemmene i Danmark er inviterede og deltager på denne spændende tur, hvor dagen begynder med afhentning på de respektive Julemærkehjem og derefter køres til det nye flotte LEGO® House i Billund.

Der er fælles ankomst kl. 11 præcis foran LEGO HOUSE i Billund.

Der er sørget for forplejning på dagen, selvfølgelig kostrigtig mad, som er en del af konceptet på Julemærkehjemmene.

LEGO® House er et nyt oplevelseshus i Billund. Det 12.000m2 store hus er fyldt med 25 millioner LEGO klodser, og danner rammen om et spændende udforskningssted for børn i alle aldre.

Yderligere information om dagen kan fås hos Jesper Bernth, Adm. Direktør for Danske Indkøbsrejser.

Kontakter

Jesper Bernth
Mail: bernth@danskeindkoebsrejser.dk
Telefon: 81 71 48 08

Billeder

Jesper Bernth, Adm. Direktør
Jesper Bernth, Adm. Direktør
Download

Information om Danske Indkøbsrejser

Danske Indkøbsrejser
Gl. Banegårdsplads 4c stuen
4220 Korsør

Følg pressemeddelelser fra Danske Indkøbsrejser

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.