Det Kongelige Teater

Legatuddeling på Det Kongelige Teater

Del
Solist Nicolai Hansen fra Den Kongelige Ballet modtager prestigefyldt legat

Onsdag formiddag blev solist Nicolai Hansen mere end overvældet, da han mødte op på balletmesterens kontor. Nikolai Hübbe stod nemlig klar til at overække ham det eftertragtede Kgl. balletdanserinde Lillian Jensen og kgl. solodanser Svend Erik Jensens legat på 25.000 kr:

”Nicolai Hansen modtager legatet, da han stadig formår at bevæge sig størst og mest på scenen. Han går gang på gang gennem nye døre og er en af de fineste Bournonville-dansere Den Kongelige Ballet mønstrer,” siger balletmester Nikolaj Hübbe.

Med de fine ord fra balletmesteren, som har set Nicolai Hansen udfolde sig på scenen, siden han var 12 år, var det en glad og stolt Nicolai Hansen, der modtog legatet:

”Det er en kæmpe ære at modtage legatet. Selvom jeg går mod slutningen af min karriere, da jeg jo er 38, er det dejligt med et skulderklap. Det gør mig enormt glad,” fortæller Nicolai Hansen med legatet og en stor buket blomster i hånden.

Nicolai Hansen er aktuel i Askepot på Gamle Scene og har tidligere på sæsonen medvirket i balletten Alice i Eventyrland. Han blev ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet i 1999 og udnævnt til solist i 2004.

Om legatet

Da de kongelige balletdansere Lillian Jensen og Svend Erik Jensen gik bort, testamenterede ægteparret hele deres formue til en fond, der skal sikre, at de fremtidige medlemmer af kompagniet fortsat bliver hyldet og værdsat for deres store indsats.

Nicolai Hansen er den 14. i rækken til at modtage legatet, som før er blevet uddelt til anerkendte dansere såsom Kizzy Matiakis i 2011 og Andreas Kaas i 2014.

Kontakter

Emilie Schultz-Knudsen


+45 21 24 63 18


eskn@kglteater.dk

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye