Ledigheden stiger – men ikke for udlændinge
17.11.2022 15:20:45 CET | 3F | Pressemeddelelse
De seneste fem måneder i træk er flere danske håndværkere blevet arbejdsløse. Inflation, materialepriser og stigende renter får skylden for opbremsningen, der fem måneder i træk har sendt danske håndværkere over i arbejdsløshedskøen.
Men når de danske håndværkere forsvinder fra byggepladserne, bliver deres plads overtaget af udenlandske kolleger. Netop nu arbejder mere end 30.000 udenlandske medarbejdere i byggebranchen herhjemme. Det tal har aldrig været højere, og mens beskæftigelsen falder blandt de danske håndværkere, stiger den blandt udlændinge.
”Udviklingen giver mig bange anelser og ’flashback’ til det vi så efter finanskrisen, hvor den udenlandske arbejdskraft inden for byggeriet steg, mens den danske arbejdskraft samtidig faldt eller lå underdrejet. De udenlandske medarbejdere er typisk ikke organiseret, kender ikke danske arbejdsvilkår og accepterer derfor ofte markant lavere løn og dårlige ansættelsesforhold. Det udnytter nogle arbejdsgivere, mens danske lønmodtagere bliver sagt op,” siger Søren Heisel, Forbundssekretær i 3F.
Indenfor de seneste fem måneder har mere end 500 af de håndværkere, der er medlemmer af 3F og dækket af overenskomst mistet deres job. I samme periode er antallet af udenlandske håndværkere derimod steget med 1.500.
”Jeg er vred og dybt forundret over arbejdsgivere, der mener, de kan tillade sig at kræve, at det skal være nemmere og endnu billigere at importere arbejdskraft, samtidig med danske lønmodtagere mister deres job. Jeg bliver desværre mere og mere overbevist om, at det mest af alt handler om at dumpe lønnen ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft og slippe for at betale ordentlig løn,” siger Søren Heisel
3F har fremlagt flere forslag, og i flere omgange rakt hånden frem til politikere og arbejdsgivere for i fællesskab at løse udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft. Men det har arbejdsgiverne indtil videre ikke ønsket.
”Lige nu sidder politikerne igen-igen og forhandler om at gøre det endnu billigere at hente udenlandsk arbejdskraft på trods af, at vi er på vej ind i en hård opbremsning i økonomien og stigende ledighed. I 3F siger vi, at alle er velkomne, hvis de bliver ansat på danske løn- og ansættelsesvilkår. Men det virker ikke som om, at det er alle arbejdsgivere, der ønsker at værne om den danske model, så længe de kan få endnu billigere arbejdskraft fra den anden side af jordkloden. Og den pointe synes jeg, at politikerne skal huske, når de sidder og forhandler,” siger Søren Heisel.
Fakta:
Indenfor de seneste fem måneder har mere end 500 håndværkere, der er medlemmer af 3F, mistet deres arbejde, samtidig er antallet af udenlandske håndværkere stedet med 1.500.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Skuffende C-angreb på lønmodtagerne19.3.2026 10:53:34 CET | Pressemeddelelse
”Nye skattelettelser til de bedststillede danskere og urimelige forringelser for arbejderne. Det er skuffende, at de konservative med deres økonomiske udmeldinger vil forgylde i forvejen velbjærgede og øge utrygheden og forringe rettighederne for hårdtarbejdende danskere,” siger 3F’s forbundsformand. Henning Overgaard vender sig skarpt imod de konservatives forslag om at afskaffe retten til tidlig pension og efterlønnen, skære i dagpengene og sløjfe beskæftigelsestillægget: ”Nye, urimelige forringelser af dagpengene vil undergrave det succesrige, fleksible arbejdsmarked. Det vil alvorligt udfordre 3F’s opbakning til arbejdsgivernes ansvarsfrihed, når de afskediger medarbejdere. Og de konservatives frontalangreb på ufaglærte og faglærte arbejderes rettigheder i de sidste år inden folkepensionsalderen er fuldstændigt uden for skiven. Mere end otte ud af ti medlemmer i 3F er bekymrede for, om de kan have leve en aktiv pensionstilværelse med deres nærmeste, fordi kroppen er slidt. De har b
3F: Gode takter i Enhedslistens forslag om udenlandsk arbejdskraft19.3.2026 09:38:37 CET | Pressemeddelelse
En styrket indsats mod arbejdskriminalitet og social dumping samt en ny overenskomstordning vil sikre ordnede forhold på de danske arbejdspladser.
3F: Venstres 2035-plan skaber stor usikkerhed16.3.2026 16:30:10 CET | Pressemeddelelse
Venstre vil forgylde erhvervslivet og de rigeste men skaber med sin 2035-plan stor usikkerhed hos den almindelige lønmodtager og 3Ferne.
3F kræver mere kontrol efter TV2-afsløringer om ulovligt asbestarbejde13.3.2026 07:09:23 CET | Pressemeddelelse
Nye TV2 afsløringer viser, at autoriserede virksomheder bryder reglerne for asbestarbejde. 3F kræver mere kontrol, hårdere straffe og et opgør med indkapsling af asbest.
Ti fagforbund: Erhvervslivets påstande er mere fup end fakta10.3.2026 19:41:11 CET | Pressemeddelelse
I en kronik i Avisen Danmark tirsdag aften går ti fagforbund nu til modangreb på 15 erhvervsorganisationer. Der tegnes vanvittige dødsscenarier for dansk økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
