Dansk Byggeri

Ledigheden når laveste niveau siden 2009

Del

I juli faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner i forhold til i juni måned. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der er nu 107.300 fuldtidsledige og gode muligheder for at få endnu flere i arbejde særligt i byggeriet

Kun 3,9 procent af arbejdsstyrken står i øjeblikket uden et job. Med kun 107.300 fuldtidsledige er ledigheden på laveste niveau siden starten af 2009.

Der har dog i perioden august 2016 til august 2017 været en stigning i ledigheden blandt andet fordi, at flere flygtninge blev visiteret jobparate og til rådighed for arbejdsmarkedet. Men siden august sidste år har ledigheden igen været moderat faldende.

- Virksomhederne har travlt i øjeblikket, og det giver en rigtig god mulighed for at få flere marginaliserede grupper i arbejde. Netop det har bygge- og anlægsbranchen indtil videre været rigtig god til. Det er selvfølgelig vigtigt forsat at understøtte, at endnu flere personer kan blive en del af et fællesskab på arbejdsmarkedet og bidrage til samfundet, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder samtidig, at man ikke skal forvente, at bruttoledigheden falder med lige så stor hast som før krisen. Her faldt ledigheden med knap 40.000 fuldtidspersoner mellem 2007 og 2008.

- Ledigheden vil blive ved med at falde på grund af fremgang i økonomien, men det vil formentlig forsat være et moderat fald, fordi den højere efterløns- og folkepensionsalder også i de kommende år bidrager til en stigende arbejdsstyrke, siger økonomisk konsulent Jacob Hangaard, Dansk Byggeri.

Kontakter

Økonomisk konsulent, Jacob Hangaard, jha@danskbyggeri.dk, telefon 61 66 53 58
Pressekonsulent Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum