Ledigheden er rekordlav i Ishøj
Rekordmange Ishøj-borgere har forladt ledighedskøen. Og sammenlignet med andre kommuner er faldet i ledigheden i Ishøj sket i et hurtigere tempo end på landsplan i årets ti første måneder.
Mens ledigheden kun faldt med 0,1 procentpoint på landsplan, faldt den nemlig med 0,7 procentpoint i Ishøj.
”Hvor er det en helt fantastisk opløftende nyhed, at ledigheden bare falder og falder i Ishøj. Vi ved, at ledighed er roden til alt ondt, fordi de fleste bliver ramt af stress og bekymringer og mærker et knæk i selvtilliden, når de ryger ud af arbejdsmarkedet. Derfor glæder det mig virkelig, at vores borgere er med i jobfesten og oplever lysere tider,” siger borgmester Merete Amdisen.
Nyt jobcenter har gang i flere indsatser
Ifølge Rasmus Boné, formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, er det svært at komme med en bestemt årsag til, at faldet i ledigheden i de sidste 10 måneder er sket hurtigere i Ishøj end på landsplan.
Men noget kan helt sikkert forklares i, at Ishøj Kommune i januar kunne åbne dørene til eget jobcenter, hvor medarbejderne har haft fuldt fokus på at løfte Ishøj-borgerne ud af ledighed.
”I 2022 fik vi eget jobcenter, og her har medarbejderne igangsat mange tiltag, som alle har til formål at få flere i arbejde, og det er derfor glædeligt at se, at det faktisk rykker i den rigtige retning. Heldigvis har jobcenteret også flere tiltag på vej i 2023. Blandt andet små-jobpulje til unge på uddannelseshjælp og et Code of Care samarbejde, der skal hjælpe med, at endnu flere af vores mest udsatte ledige kommer i arbejde,” forklarer Rasmus Boné.
Faktaboks: Så meget er ledigheden faldet i Ishøj
Ledigheden var i oktober nede på 4,6% i Ishøj Kommune, mens landsgennemsnittet er 2,6%.
I årets første 10 måneder har Ishøj Kommune nedbragt ledigheden med 0,7 procentpoint, hvorimod ledigheden på landsplan i samme periode kun er faldet med 0,1 procentpoint.
Går man tilbage og sammenligner med oktober 2021, så har Ishøj Kommune på 1 år nedbragt ledigheden fra 5,8% til 4,6% - altså med 1,2 procentpoint på bare ét år.
Landsgennemsnittet er i samme periode faldet fra 3,1% til 2,6% - altså med 0,5 procentpoint.
Kontakter
Merete Amdisen (A)Borgmester i Ishøj Kommune
Tlf:29 43 30 12mem@ishoj.dkRasmus Boné (C)Formand for Erhvervs- og BeskæftigelsesudvalgetIshøj Kommune
Tlf:30 72 33 11rasmb@ishoj.dkInformation om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Fortæl, hvor meget du bevæger dig - du kan vinde 10.000 kroner9.10.2025 09:40:11 CEST | Pressemeddelelse
Går du ture? Eller dyrker en idræt i fritiden? Ishøj Kommune indgår i Danmarks største måling af bevægelse, og der er brug for dine svar
Fra gulv til loft: Ishøjs musikteater genopstår i nye rammer30.9.2025 14:33:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter en omfattende modernisering er Kulturium Musikteater nu klar til at byde publikum velkommen tilbage. Salen har gennemgået en gennemgribende transformation, hvor både komfort og æstetik er blevet løftet markant – fra gulv til loft.
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum