Ledere vil især tage større ansvar for praktikpladser, stress og efteruddannelse
Når man spørger lederne på de danske virksomheder, hvilke udfordringer det især er vigtigt at tage større ansvar for at løse i de kommende 12 måneder, er svaret klart: Unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, skal have en praktikplads. Der skal turbo på forebyggelse af stress. Og så gælder det om at få sendt virksomhedernes medarbejdere af sted på efteruddannelse og kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne baseret på svar fra 3.948 ledere.
I undersøgelsen, som er foretaget i samarbejde med analyseinstituttet YouGov, har de adspurgte ledere kunnet vælge imellem en række forskellige områder, hvor de mener, at der bør tages større ansvar for at finde løsninger det næste år. 57 procent af lederne peger på, at unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse, skal have en praktikplads, lige så mange har sat hak ved forebyggelse af stress, mens 51 procent af lederne mener, at der i de kommende 12 måneder skal tages større ansvar for at få medarbejdere på efteruddannelse og kompetenceudvikling.
Andre områder, som har ledernes fokus, er ledernes egen efteruddannelse, at ældre medarbejdere ikke forlader arbejdsmarkedet, at finde plads til medarbejdere med handicap eller nedsat erhvervsevne samt at få flygtninge i job.
Undersøgelsen er foretaget i anledning af en ny, storstilet kampagne, som Lederne lancerer i dag. Under overskriften ”Tag Ansvar” vil der rundt omkring i landet blive åbnet en række pop-up-butikker, hvor der på hylderne kommer debatter og erfaringsudveksling om, hvordan der kan tages ansvar for uddannelse, frivillighed, mangfoldighed, stress og ledelse. Som forløber for kampagnen blev dørene i uge 7 åbnet til en Tag Ansvar-butik i Slagelse, og i uge 17 i Fredericia skydes Tag Ansvar-kampagnen for alvor i gang.
- Uanset, om vi taler hverdagens udfordringer i arbejdslivet eller de store, nationale og globale problemstillinger, er det nemmeste at skubbe ansvaret fra sig og gøre opmærksom på alt det, som andre burde løse. I Lederne mener vi, at der er brug for, at flere tager ansvar. Godt lederskab handler i meget høj grad om at gå forrest og påtage sig et ansvar, fastslår formanden for Lederne Svend Askær.
- Derfor håber jeg, at vi med kampagnen og åbningerne af butikker rundt omkring i landet kan sætte gang i diskussioner om, hvordan vi som ledere kan blive endnu bedre til at tage ansvar for at finde løsninger, når det blandt andet gælder manglen på praktikpladser, udfordringerne med at få flygtninge i job og flere kvinder ind i ledelse og især topledelse samt det faktum, at alt for mange danskere døjer med stress, siger Svend Askær.
Læs mere om kampagnen på: www.lederne.dk/tag-ansvar
Yderligere oplysninger:
Svend Askær
Formand
Lederne
Tlf. 3283 3283
E-mail sa@lederne.dk
Michael Monty
Pressechef
Lederne
Tlf. 2428 2470
E-mail mmo@lederne.dk
Billeder
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Stort skridt mod ligelig fordeling af barselsorlov18.4.2024 08:23:53 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at mænd tager næsten 65 procent flere dages barselsorlov efter nye regler om øremærket barsel. Hos Lederne er der begejstring over udviklingen.
Kvinder oplever, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere8.3.2024 07:24:07 CET | Pressemeddelelse
Vejen til et lederjob opleves forskelligt. Kvindelige ledere peger på, at mænd har bedre muligheder for at blive ledere og topledere. Det svarer størstedelen af kvindelige ledere i en ny undersøgelse fra Lederne.
Kvindelige ledere tjener mindre end deres mandlige kolleger7.3.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse viser uforklarede lønforskelle mellem mandlige og kvindelige ledere på 7,9 procent.
Ny rapport bekræfter behovet for Lederalliancen29.2.2024 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport ser Beskæftigelsesministeriet nærmere på, hvem de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde er. Analysen bekræfter behovet for en håndholdt indsats, præcis som Lederalliancen har succes med. Projektet er godt på vej mod 100 match mellem unge og virksomheder – og partnerne bag arbejder nu for at gøre initiativet permanent.
To år efter invasionen: Danske ledere roser ukrainske flygtninge24.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To år efter Ruslands invasion af Ukraine viser en ny undersøgelse fra Lederne, at de ukrainske flygtninge stadig er meget værdsatte medarbejdere blandt et markant flertal af de danske ledere, som har erfaring med at ansætte dem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum